9. søndag efter trinitatis

Af Karsten Kristensen

 

Denne hellige lektie skrives i Ordsprogenes Bog: Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det, når det står i din magt at yde det. Sig ikke til din næste: »Gå, og kom igen i morgen, så vil jeg give dig det«, hvis du har det, han beder om. Udtænk ikke ondt mod din næste, han bor trygt hos dig. Anklag ikke et menneske uden grund, når han ikke har gjort dig noget ondt. Vær ikke misundelig på en voldsmand, og vælg aldrig hans veje. For Herren afskyr den, der kommer på afveje, men med retskafne har han fællesskab. Herrens forbandelse hviler over den uretfærdiges hus, men han velsigner retfærdiges bolig. Med spottere driver han spot, men ydmyge viser han velvilje. De vise får ære i eje, tåberne sætter skammen i højsædet. Ordsp 3,27-35

* Epistlen skriver apostlen Johannes i sit første brev: Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os. Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. 1 Joh 1,5-2,2

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.« Luk 16,1-9

Prædiken

Når det kommer til top-10 over de bedste af Jesu lignelser så er der lignelsen om ’den fortabte søn’ og ’den barmhjertige samaritaner’ – hvis vi så laver et top-10 over de lignelser som vi ikke rigtig forstår han fortalte, så er lignelsen om ’den uærlige godsforvalter’ som Jesus fortæller i dag med der.

Vi kalder Jesu historier, lignelser, billedtale. Lignelser kan være alt fra ganske korte ordsprog og sentenser til længere fortællinger og sammenligninger. Ideen med at Jesus fortæller lignelser er, at vi bedre husker hvad han siger. Som oftest handler det om Guds Rige, himmelen, troen og ved at sammenligne disse ting med forhold i hverdagslivet tvinger Jesus sine tilhørere til selv at drage konklusioner om, hvordan det forholder sig med det rige.

Lignelsen forsøger at give svaret på et vanskeligt spørgsmål ved hjælp af en historie, der er nem at forstå og nem at huske. Lignelserne har ofte en tænk selv slutning, som skal få os selv til at tænke: hvem er jeg og hvordan er mit forhold til Gud, til troen.

Historierne lærer os altså om Gud.

I dag fortæller Jesus om en bedrager, en fusker, en svindler som forbillede for os. Mange undrer sig over det, Jesus siger her. Hvad skal vi dog med sådan en røverhistorie? Er det Oldtidens svar på Robin Hood, Jesus skildrer her? Manden, der tager fra de rige og giver til de fattige? Måske ikke Oldtidens svar på Robin Hood, men i hvert fald Jesu svar på Robin Hood.

Men eftersom Gud er anderledes end den engelske konge og sheriffen af Nottingham, og vores situation er anderledes end Robin Hoods, så er denne historie også anderledes end historien om Robin Hood.

Hvad skal vi så bruge historien til? Ja, Jesus bruger historien til at sige, at vi alle uden undtagelse ligner den kriminelle mand på ét eneste punkt, og det lyder sådan: En dag skal vi sættes fra bestillingen.

Det er som vi hører det læst ved en begravelse: Det er menneskets lov at dø en gang, og derefter dømmes.

Måske tænker nogen: Nå ikke andet. Det vidste vi jo godt i forvejen. Men historien skal altså få os til at tænke over det.

Og det er godt at gøre det, for der er en oplysning mere, som vi gør klogt i at lytte til: Vi skal ikke kun sættes fra bestillingen, men vi skal også aflægge regnskab for vores forvaltning, vores administration af vores liv.

Det var værre. Døden kendte vi godt, men regnskabsdagen, hvor vi skal møde Gud, tænker vi nok ikke så meget over.

Og så er der én oplysning mere: Vi har ikke orden i regnskaberne. Vort liv har ikke udelukkende været styret af næstekærlighed. Alt for megen egoisme har været med, om ikke andre steder så i vore tanker og motiver, men ofte også i vore ord og gerninger.

Det indebærer et fjerde punkt, ligesom hos manden i historien, nemlig at vi er færdige. Vi er arbejdsløse og hjemløse. Ingen vil tage imod os. Og hvis vi skal tage de store ord frem, så indebærer det, at vi er fortabte.

Og her er det så, nogen begynder at spørge mig: Mener du det der med evigheden, sådan rigtig fortabt for altid? Og ja, det mener jeg. Det er det, Jesus antyder her og siger ekstremt tydeligt andre steder.

Vi ligner altså denne mand på fire punkter:

1) Vi får at vide, at vi skal sættes fra bestillingen.

2) Vi får at vide, at vi skal aflægge regnskab.

3) Vi får at vide, at vi ikke har orden i regnskabet.

4) Da må vi konkludere, at vi er færdige.

Det er udgangspunktet. Det er tingenes tilstand. Vi ligner altså den utro godsforvalter mere, end vi bryder os om.

Jesus ønsker ikke, at vi skal efterligne forvalterens kriminalitet, men han ønsker, at vi skal efterligne hans handlekraft.

Jesus kritiserer faktisk sine egne troende for ikke at være handlekraftige nok. Her kan de lære noget af andre. Der er mandens handlekraft, Jesus fremhæver.

Hvad er det så vi skal gøre, når vi nu ikke skal være kriminelle, men kristne?

For det første skal vi indse, at vi ikke kan bygge vort liv på denne uretfærdige verden. Den får ende og vi med den. Over for Gud er vi alle ved at blive sat fra bestillingen og skal aflægge regnskab for vort liv. Og vi kan ikke klare regnskabet.

For det andet skal vi vide, at vi har lidt tid tilbage at handle i. Gud har fortalt os, hvad der er galt, men han har helt bevidst udsat dommen.

For det tredje skal vi ikke forsøge at komme med undskyldninger over for Gud, det gjorde godsforvalteren heller ikke, men vi skal helt overgive til ordet om Jesus, det at troen på ham frelser, det er Guds godhed og bruge vore sidste muligheder til at gøre hans godhed kendt i verden. Vi skal fortælle om ham, og vi skal bruge de muligheder, han har givet os – tid og penge - på netop at dele ud af hans nåde og godhed til mennesker. Vi er så godt som sat fra bestillingen, men vi kan bruge de sidste timer til at dele ud af Guds rigdomme til mennesker, og det vil sige til at gøre budskabet om Jesus kendt. Da vil mennesker takke os for det liv, de fik gennem Jesus, og de mennesker vil tage imod os i Himmerig.

Den utro godsforvalter delte uretmæsssigt ud af sin herres rigdomme og tvang sin herre til at rose ham.

Vi skal dele retmæssigt ud af vor Herres evangeliske rigdomme og selv holde os til hans nåde og tilgivelse. Så redder vi både os selv og andre. Undertiden skal vi også dele ud af vore finansielle ressourcer til andre i nød.

Jesus har en sofistikeret fortælleteknik. Han kan godt bruge utiltalende mennesker til at illustrere tiltalende pointer.

Han talte en gang om en uretfærdig dommer, som til sidst lod sig overtale til at give en fattig enke hendes ret. Hvor meget mere vil den gode Gud da ikke hjælpe dem, der klager deres nød til ham!

En anden gang talte han om en gnaven mand, som modvilligt lånte sin nabo et brød midt om natten fordi han fik en gæst. Hvor meget mere vil den gode da Gud ikke sørge for dem, der beder om hans hjælp!

Og her fortæller han om en bedragerisk godsforvalter, som udnytter sin herres godhed til at overleve. Hvor meget mere vil Gud da ikke tage imod os, når vi udnytter hans godhed til at skaffe både os selv og andre evigt liv!

Amen

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk