11. søndag efter trinitatis

Af Pastor Carsten Møller -Christensen, Harboøre

Luk. 18,9-14: 11.s.e.trin. (27/08-2017) DDS: 697; 404; 511 - 175; 512; 80

Vi har vel alle – i større eller mindre grad – den holdning, at man skal være et pænt og ordentligt menneske for at nå frelst hjem til Gud. OG dersom man nu udefra bliver anset for at være et sådant menneske, er der nok også en større risiko for, at man selv – hvad angår sig selv – bilder sig ind, at det er som følge af netop sin egen pæne og ordentlige måde at leve og opføre sig på, ja, det er netop derfor, at man så at sige ved egen kraft, (modsat så mange andre) kan komme ind i Guds rige. Men sådan, lærer søndagens prædikentekst os, forholder det sig ikke. Frelsen – at få adgang til et evigt liv i Guds rige – er noget, som alene skyldes vor Herre, en aldeles ufortjent gave fra Gud. I vor prædikentekst her til i dag forklarede Jesus os vha. en eksempelfortælling, en såkaldt lignelse, at sådan forholder det sig: Jesus brugte i sit billede et eksempel på et menneske, der af sine omgivelser blev anset for at være en god mand. Det drejede sig om en farisæer. Og han var da utvivlsomt et menneske, som vi over for vore børn kunne sige: ’Sådan skal I vokse op og blive’. OG ikke nok med det: Han huskede også at takke Gud for det liv, for den tilværelse, han havde fået. (Kære venner! Har I for resten her i dag husket at takke Gud for den rige tilværelse, som I også har fået?) Jo! Denne farisæer var en god mand, - og det også, selvom han tillod sig at sammenligne sig med tolderen, som vi ligeledes hørte om i vor tekst. Men denne tolder, skal det så tilføjes, var altså en mand, som levede i modstrid med Guds vilje. Og som Guds folk har vi lov til at glæde os over, (som det fremgår i Sl.1, om vi lever et liv som i Guds øjne bliver bedømt som værende lykkeligt eller saligt). OG hvad angik tolderen i vor tekst: Så brugte Jesus ham netop som et eksempel på et menneske, der lige præcist ikke var på ret vej; men som derimod var en skidt karl. Men hvad var det, som Jesus fortalte om denne tolders opførsel den dag, da han – ligesom farisæeren – var kommet op til templet for at bede? Tolderen bad såled-es: ”Gud, vær mig synder nådig”! Og vor Guds og Herres reaktion på den bøn lød således: ’Han gik den dag retfærdig hjem, - det gjorde derimod den pæne og ordentlige farisæer ikke’. Hvad var baggrunden derfor? Ja, sagen var, at farisæer-en nok havde gjort det rigtige og smukke ved at takke Gud for det, han havde gjort for ham. MEN lagde du mærke til noget meget væsentligt? Han bad faktisk ikke Gud om noget som helst? Heller ikke, at Gud ville føre ham hjem til sig i sit himmelske rige. Havde han glemt, at hvad angår det vigtigste her i livet, - at man når frelst ind i Guds rige og kommer til at tilbringe evigheden dér, - havde han mon glemt, at det alene kan skyldes Guds nåde? At det altid er en ufortjent gave? Hvad angik synet på sig selv og hans mulighed for at komme til at leve sit evige liv indenfor i Guds paradis, SÅ havde tolderen derimod en realistisk forståelse. Han bad nemlig Gud om nåde samtidig med, at han forinden både erkendte og bekendte, at han var en synder. OG, (vil Jesus lære os gennem denne eksempelfortæl-ling): Regner man selv med, at man ikke vedvarende har grund til at bede Gud om frelse, - at man er et så godt menneske, at man da har fortjent at komme ind i Guds paradis, SÅ ydmyger Gud en. For hvad angår, hvem der kommer ind i Guds rige, Da er det alene Guds syn på den sag, der tæller. Hvad vi mener om den sag er i bedste fald ligegyldig. Det er alene Guds syn i så hen-seende, der betyder noget. OG han frelser alene den, der ydmyger sig til at bede ham om frelse. Om den pågæld-ende, der så beder ham derom, er et i omgivelsernes og sine egne øjne et slet og stygt menneske, se! det betyder ingen ting. For som apostlen Paulus skriver det, hvad angår hans egen bedømmelse af sig selv: Selv et mis-foster som ham, der endda havde forfulgt kirken, kunne frelses. Og hvorfor? Fordi han gjorde brug af Guds nåde. Han regnede nemlig med samt indrettede sig efter, at dét Gud har vist os i Jesus liv og virke, dét er alene ved denne nåde, at man frelses.

Hvad bliver så resultatet af denne dags budskab? Vi skal sørge for, som det faktisk var konklusionen på sidste søndags prædikentekst, - vi skal sørge for at være sammen med Jesus hele livet igennem. Vi skal – for at udtrykke denne sandhed med nogle andre ord – igen og igen bede bønner i stil med tolderens i vor tekst: ”Gud, vær mig synder nådig”! Det har ethvert menneske nem-lig vedvarende brug for at gøre. OG så skal vi så ellers sørge for at leve vore liv sådan, at vi, - som bibelen gør det klart, - kan komme til at gøre brug af Gud og hans nåde sådan, som Gud ønsker, at det skal ske. Men hvor anviser Gud os så de steder, hvor vi bedst kan få et møde med ham og hans nåde? Når vi forsamles med andre for at høre Guds ord; når vi til Gud i vore bønner fortæller ham, hvad der lægger os på sinde, - og især når vi ved deltagelse i Den hellige Nadver mod-tager brødet og vinen som Guds tegn på, at vi har vore synders nådige forladelse OG dermed er på vej hjemad imod det evige liv i hans himmerige. Gud lod engang profeten Esajas udtale hans, vor Guds og Herres, opfordring til os med disse ord: ”Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær”. Jeg var før inde på, at hvad angår vor egen mening om, hvorvidt vi er på vej imod Guds himmel, SÅ er vor mening derom i bedste fald ligegyldig. Det er jo alene Guds syn i så henseende, der betyder noget. Men da vor frelses Gud kom til i Jesu skikkelse, forkyndte han, at den, der kommer til ham, vil han aldrig vise bort. Og sammenholdt med dagens budskab, - at Gud alene frelser den, der ydmygt beder ham om nåde, - SÅ kan vi slutte, at her i dag har vi såvel opsøgt som fået fællesskab med vor frelser. OG det fællesskab – dét, at vi følger ham mod hans paradis, - det fortsætter, så længe vi syndere erkender og vil være ved, at vi er syndere. Altså mennesker, der vedvarende har behov for at bede Gud om nåde, om frelse samt også gør det.

Luk. 18,9-14: 11.s.e.trin. (27/08-2017) DDS: 697; 404; 511 - 175; 512; 80

697: Herre, jeg vil gerne takke

404: Lover Herren! han er nær

511: Jesus han er syndres ven

175: Jesus, livets rige kilde

512: Hvo vil mig anklage

80: Tak og ære være Gud

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk