13. søndag efter trinitatis

Prædiken 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 10. september 2017 kl. 10.00.

Af Pastor Flemming Baatz Kristensen, Aarhus

Salmer: 447/434/208/365,v.1-3//365,v.4-5/439/164/298

 

Åbningshilsen

 

Vi skal møde en af de mest kendte, berømte og elskede af Jesu fortællinger: den barmhjertige samaritaner. Manden der hjalp en anden. Derfor Næstekærligheden, omsorgen, den praktiske og konkrete handling i forgrunden i dag. Den kaldes Diakoniens søndag, altså tjenesten-for-andre-dagen.

Det er let at tale om, men hvor ofte går vi ikke forbi der, hvor vi godt kunne have hjulpet? Eller sætter grænser for hvem vi skal elske. Ja, og så er de gange i livet, hvor det er os, der trænger til en næste, en anden, der hjælper os, og vi ikke vil tage imod hjælpen - og vi trænger særligt til en, der kan hjælpe os med det, intet menneske kan hjælpe os med og Ham gør vi ikke brug af.

Lad os nu gå til den store og virkelige barmhjertige samaritaner, Jesus, Guds søn og bede Gud om at læge os, så vil Han - bl.a. gennem denne gudstjeneste - gøre os til mennesker igen, der ser den anden og får sind og sans til at gøre det vi kan, når vi skal.

Lad os derfor sammen bede de bønner, der står på side fire, gerne højt, godt at tage de ord i vores mund og sang… men ellers bare stille i jer selv…

--

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

 

Bøn. Lad os bede!

Kære Herre Jesus! Vi trænger til, at du tager dig af os. Lad os se, at du gør det til vi får lykkelige øjne og drive af barmhjertighed. Amen.

Prædiken

 

Det er så let at forstå det, vi møder i dag. Vi skal selvfølgelig gør som ham den barmhjertige samaritaner og være barmhjertigt opmærksomme, empatiske og så handle konkret og praktisk.

Ja, men det, der er let at forstå, er ofte svært at leve ud. En ting er, at vi siger det, men: hvem af os har ikke gået forbi? Vi så hende godt, kunne have gjort noget, men vi gjorde det ikke. Præsten gjorde, kirketjeneren eller en af jer. Hvad så: er det så pludselig også der ligger ned, fordi vi har sind til at handle?!

En der er klog på det, vi skal i livet, kommer til Jesus. Hans motiv er nu ikke godt: han vil teste Jesus og fange Ham i ord. Han kan nemlig ikke lide Ham. Han stiller det vigtigste spørgsmål: Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv? Sådan formulerer vi os ikke, men vi spørger om det samme, når vi spørger: Hvad skal jeg gøre for at få et godt liv, leve sandt, ægte, autentisk og få et liv, som kan holde til døden og overvinde den, et liv, der kan knække koden? Det sidste spørger vi nok ikke om, men længslen har vi.

Jesus henviser ham til noget, han udmærket ved: Elsk Gud på alle planer og dit medmenneske på samme måde som du sætter dig selv højt. Gør det, så får du det gode liv, der overvinder døden.

Den skriftkloge er sikkert blevet skuffet over dengang børnelærdom. Og han føler sig måske også ramt. For Antyder Jesus mon, at han ikke gør det? Han går i hvert fald i forsvarsposition og gøre sig selv retfærdig, forsvare sig, vise, at han gør det, der skal til. Det gør han ved at stille et kontroversielt spørgsmål: Hvem er så min næste? Det var der nemlig uenighed om. Som hos os: Der må være en kant, de der er bare for langt ude, ham der og hende der befatter jeg mig ikke med. Han sætter altså en grænse for, hvem vi skal elske. Det gør vi også, vi siger det ikke, for det lyder ikke godt, men hvad med praksis? Det er den grænsesætning, der får Jesus i gang med at give ham et svar. Ikke direkte, men indirekte ved at fortælle en historie. Og gennem den får den skriftkloge og vi, der er som han, noget at tænke over. Jeg har fundet fire ting, måske kan I finde flere og andre.

Først: Det er præsten og levitten, der går forbi! Dem som den skriftkloges slags opfatter som en af hans folk. Mener han, at jeg har svigtet?!

Dernæst: Det er en samaritaner, der hjælper en jøde. Chokerende og helt ude i hampen. En palæstinenser, der hjælper en israeler, hans fjende. En, vi har den fordom om, at han måske er terrorist, hjælper en dansker! Altså: Der skal ingen grænse være for hvem du skal elske, også din fjende. Og du skriftkloge, som er jøde, kan komme i en situation, hvor du må lade din fjende hjælpe dig. Den skriftkloge får en klump i halsen nu. Han begynder måske at ane, hvad er galt med ham selv: Er det mig, der sætter grænser for kærligheden, jamen, så sætter jeg mig over Gud og et andet medmenneske. Hvem tror jeg, jeg er? Så er det jo mig, der ligger ned, så har jeg jo ikke gjort, hvad jeg skal for at få evigt liv.

Det tredje: Så er det jo mig, der trænger til en barmhjertig samaritaner, der tager sig af mig. Og Jesus blev skældt ud for at være samaritaner og besat af en dæmon (Joh 8,48). Jesus er den barmhjertige. Han ynkes inderligt. Det ord, der er brugt, bruges kun om Gud og Jesus i Bibelen. Du trænger ikke kun til Lovens bud, men til det helt nye, tilføjelsen: Jesus! Han er Gud i verden. Han sætter ingen grænse for, hvem Han har hjerte for, hvem Han bevæges af og vil gøre noget for. Han ser os. Han ynkes inderligt over os. Han indre kommer i bevægelse. Han lider med, føler for os, og får ham til at handle for os. Det så de Jesus gøre, da Han gik her.. Og på korset og i opstandelsen gjorde Han for os alle. Og Han tager os med ind i kirken. Dette rum er som et herberg, et hospital for os syge, et hjem, hvor vi rekreerer os, genskabes og hvor Han giver os den medicin, vi har brug for, for at komme til hægterne. Han opererer vore øjne og giver os et nyt hjerte. Det gør Han gennem at sige noget til, også de ord, der siges lige nu, dåben, måltidet om lidt og i hverdagen i den personlige, dybe samtale med et medmenneske om vores liv. Når jeg oplever det ske i mit liv, stråler jeg af lykke. Det ser vi. Så se det og fryd dig, tag imod den barmhjertighed ind i dit eget liv helt ind til, at du bliver mild af det. Den hjerteoperation, den kommen til kræfter trænger vi i den grad til og til at den fremmede, ham som vi kan opleve som generende og en fjende, Gud i Jesus, er og står for. Det er nøglebudskabet til den skriftkloge, også når han er dig og mig og det er han meget mere end vi nogensinde har drømt om.

Det fjerde til den skriftkloge og os: Ham skal du være næste for! Gå i gang og fyld næstekærligheden op! Gå ud og lev, færdes med åbne øjne, modtag hver morgen i mødet med Kristus et barmhjertigt blik og gør så det, du kan i situationen. Vi kan ikke alt, men vi kan noget, når vi kommer i situationer, hvor vi mærker: så er det nu! Vær handlekraftig, konkret, praktisk, overtag ikke din næstes liv, det skal han selv leve og klare, du bidrager, sørger for ham, det du kan, overlader ham til andre og så går du videre. Noget kan vi - forstå mig ret - betale os fra. Og husk også: pludselig er det ham, du ikke bryder dig om, der hjælper dig.

Salige er vore øjne, der har set dether og set Jesus agere barmhjertigt, at Hans medfølende hjerte er tilværelsens højeste og inderste kraft. Ikke råheden, kulden, kynismen, ondskaben og heller ikke kravet men: Jesus, den barmhjertige. Amen.Prædiken 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 10. september 2017 kl. 10.00.

Salmer: 447/434/208/365,v.1-3//365,v.4-5/439/164/298

 

Åbningshilsen

 

Vi skal møde en af de mest kendte, berømte og elskede af Jesu fortællinger: den barmhjertige samaritaner. Manden der hjalp en anden. Derfor Næstekærligheden, omsorgen, den praktiske og konkrete handling i forgrunden i dag. Den kaldes Diakoniens søndag, altså tjenesten-for-andre-dagen.

Det er let at tale om, men hvor ofte går vi ikke forbi der, hvor vi godt kunne have hjulpet? Eller sætter grænser for hvem vi skal elske. Ja, og så er de gange i livet, hvor det er os, der trænger til en næste, en anden, der hjælper os, og vi ikke vil tage imod hjælpen - og vi trænger særligt til en, der kan hjælpe os med det, intet menneske kan hjælpe os med og Ham gør vi ikke brug af.

Lad os nu gå til den store og virkelige barmhjertige samaritaner, Jesus, Guds søn og bede Gud om at læge os, så vil Han - bl.a. gennem denne gudstjeneste - gøre os til mennesker igen, der ser den anden og får sind og sans til at gøre det vi kan, når vi skal.

Lad os derfor sammen bede de bønner, der står på side fire, gerne højt, godt at tage de ord i vores mund og sang… men ellers bare stille i jer selv…

--

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

 

Bøn. Lad os bede!

Kære Herre Jesus! Vi trænger til, at du tager dig af os. Lad os se, at du gør det til vi får lykkelige øjne og drive af barmhjertighed. Amen.

Prædiken

 

Det er så let at forstå det, vi møder i dag. Vi skal selvfølgelig gør som ham den barmhjertige samaritaner og være barmhjertigt opmærksomme, empatiske og så handle konkret og praktisk.

Ja, men det, der er let at forstå, er ofte svært at leve ud. En ting er, at vi siger det, men: hvem af os har ikke gået forbi? Vi så hende godt, kunne have gjort noget, men vi gjorde det ikke. Præsten gjorde, kirketjeneren eller en af jer. Hvad så: er det så pludselig også der ligger ned, fordi vi har sind til at handle?!

En der er klog på det, vi skal i livet, kommer til Jesus. Hans motiv er nu ikke godt: han vil teste Jesus og fange Ham i ord. Han kan nemlig ikke lide Ham. Han stiller det vigtigste spørgsmål: Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv? Sådan formulerer vi os ikke, men vi spørger om det samme, når vi spørger: Hvad skal jeg gøre for at få et godt liv, leve sandt, ægte, autentisk og få et liv, som kan holde til døden og overvinde den, et liv, der kan knække koden? Det sidste spørger vi nok ikke om, men længslen har vi.

Jesus henviser ham til noget, han udmærket ved: Elsk Gud på alle planer og dit medmenneske på samme måde som du sætter dig selv højt. Gør det, så får du det gode liv, der overvinder døden.

Den skriftkloge er sikkert blevet skuffet over dengang børnelærdom. Og han føler sig måske også ramt. For Antyder Jesus mon, at han ikke gør det? Han går i hvert fald i forsvarsposition og gøre sig selv retfærdig, forsvare sig, vise, at han gør det, der skal til. Det gør han ved at stille et kontroversielt spørgsmål: Hvem er så min næste? Det var der nemlig uenighed om. Som hos os: Der må være en kant, de der er bare for langt ude, ham der og hende der befatter jeg mig ikke med. Han sætter altså en grænse for, hvem vi skal elske. Det gør vi også, vi siger det ikke, for det lyder ikke godt, men hvad med praksis? Det er den grænsesætning, der får Jesus i gang med at give ham et svar. Ikke direkte, men indirekte ved at fortælle en historie. Og gennem den får den skriftkloge og vi, der er som han, noget at tænke over. Jeg har fundet fire ting, måske kan I finde flere og andre.

Først: Det er præsten og levitten, der går forbi! Dem som den skriftkloges slags opfatter som en af hans folk. Mener han, at jeg har svigtet?!

Dernæst: Det er en samaritaner, der hjælper en jøde. Chokerende og helt ude i hampen. En palæstinenser, der hjælper en israeler, hans fjende. En, vi har den fordom om, at han måske er terrorist, hjælper en dansker! Altså: Der skal ingen grænse være for hvem du skal elske, også din fjende. Og du skriftkloge, som er jøde, kan komme i en situation, hvor du må lade din fjende hjælpe dig. Den skriftkloge får en klump i halsen nu. Han begynder måske at ane, hvad er galt med ham selv: Er det mig, der sætter grænser for kærligheden, jamen, så sætter jeg mig over Gud og et andet medmenneske. Hvem tror jeg, jeg er? Så er det jo mig, der ligger ned, så har jeg jo ikke gjort, hvad jeg skal for at få evigt liv.

Det tredje: Så er det jo mig, der trænger til en barmhjertig samaritaner, der tager sig af mig. Og Jesus blev skældt ud for at være samaritaner og besat af en dæmon (Joh 8,48). Jesus er den barmhjertige. Han ynkes inderligt. Det ord, der er brugt, bruges kun om Gud og Jesus i Bibelen. Du trænger ikke kun til Lovens bud, men til det helt nye, tilføjelsen: Jesus! Han er Gud i verden. Han sætter ingen grænse for, hvem Han har hjerte for, hvem Han bevæges af og vil gøre noget for. Han ser os. Han ynkes inderligt over os. Han indre kommer i bevægelse. Han lider med, føler for os, og får ham til at handle for os. Det så de Jesus gøre, da Han gik her.. Og på korset og i opstandelsen gjorde Han for os alle. Og Han tager os med ind i kirken. Dette rum er som et herberg, et hospital for os syge, et hjem, hvor vi rekreerer os, genskabes og hvor Han giver os den medicin, vi har brug for, for at komme til hægterne. Han opererer vore øjne og giver os et nyt hjerte. Det gør Han gennem at sige noget til, også de ord, der siges lige nu, dåben, måltidet om lidt og i hverdagen i den personlige, dybe samtale med et medmenneske om vores liv. Når jeg oplever det ske i mit liv, stråler jeg af lykke. Det ser vi. Så se det og fryd dig, tag imod den barmhjertighed ind i dit eget liv helt ind til, at du bliver mild af det. Den hjerteoperation, den kommen til kræfter trænger vi i den grad til og til at den fremmede, ham som vi kan opleve som generende og en fjende, Gud i Jesus, er og står for. Det er nøglebudskabet til den skriftkloge, også når han er dig og mig og det er han meget mere end vi nogensinde har drømt om.

Det fjerde til den skriftkloge og os: Ham skal du være næste for! Gå i gang og fyld næstekærligheden op! Gå ud og lev, færdes med åbne øjne, modtag hver morgen i mødet med Kristus et barmhjertigt blik og gør så det, du kan i situationen. Vi kan ikke alt, men vi kan noget, når vi kommer i situationer, hvor vi mærker: så er det nu! Vær handlekraftig, konkret, praktisk, overtag ikke din næstes liv, det skal han selv leve og klare, du bidrager, sørger for ham, det du kan, overlader ham til andre og så går du videre. Noget kan vi - forstå mig ret - betale os fra. Og husk også: pludselig er det ham, du ikke bryder dig om, der hjælper dig.

Salige er vore øjne, der har set dether og set Jesus agere barmhjertigt, at Hans medfølende hjerte er tilværelsens højeste og inderste kraft. Ikke råheden, kulden, kynismen, ondskaben og heller ikke kravet men: Jesus, den barmhjertige. Amen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk