15. søndag efter trinitatis

 Prædiken af Brian Christensen, Lemvig bykirke.

 Prædiken til 15.s.e.trin. Første række.

Tekster: Gal 5,25-6,8; Matt 6, 24-34

Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres him-melske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

”In God we trust”. Sådan står der på de amerikanske dollarsedler, f.eks. på denne One-dollars seddel. . ”Vi stoler på Gud” – ”Vi har tillid til Gud”.

Det er ret specielt at have en sådan citat på en verdslig pengeseddel og det siger lidt om hvor vigtig religionen er i det amerikanske samfund.

Vi har lidt af det i Danmark, når dronningen slutter sin nytårstale med at sige: ”Gud bevare Danmark” og det står i grundloven at regenten skal være medlem af folkekirken. Men det er jo meget mere markant, når der står et religiøst udsagn på en pengeseddel, som bruges i hverdagen og mange mennesker ser det hver eneste dag.

Så det er ret specielt – men det er faktisk også et paradoks. En slags trosbekendelse til Gud på en pengeseddel.

Har vi ikke lige hørt Jesus tale om, at vi skal vælge, hvilken Gud vi vil tjene ?

Gud i himlen eller Mammon er på jorden.

Jo, det virker underligt at placerer en trosbekendelse på en pengeseddel, for Gud ønsker netop at vi skal stole på ham og ikke på de materielle ting vi kan samle sammen her i verden. Hvad har de tænkt på, dem der i sin tid besluttede at sætte dette udsagn på de forenede staters pengeseddel ?

Jeg tror faktisk at de har tænkt sig godt om. For når det gælder forholdet mellem Gudstro og penge, så udelukker det ene ikke andet.

Vi skal ikke vælge mellem tro og penge.

Vi har brug for begge dele. I stedet for at vælge enten det ene eller det andet, så skal vi prioritere.

Gud skal være vores herre , ham skal vi adlyde og leve efter hans vilje. Når vi gør det, så kan vi bruge penge på den rette måde – vi skal bruge vore penge i tillid til Gud.

Når Gud er vigtigere end penge, så vil det altså sige, at Gud er vigtigere end alt det man kan købe sig for penge/alt det materielle.

Dvs. Kærligheden er vigtigere end alt det materielle, at hjælpe, tjene, dele, være venlig, tage sig tid sammen, være tålmodig, gæstfri er vigtigere end alt det materielle vi kan stræbe efter eller eje.

Det ved vi egentlig godt. Kan det også ses på vores liv, at det er sådan ?

move

Jesus taler idag om Salomo. Han sammenligner liljerne med Kong Salomo for at fremhæve den skønhed, som alting i naturen har. Den rigdom som findes i naturen er mere værdifuld end al den rigdom mennesker kan skrabe sammen.

Kong Salomo er ellers ikke hvem som helst. Da han levede som Israels konge for ca. 3000 år siden var han nok den rigeste mand i verden.

Han var søn af Kong David og herskede over det forende Israel, et pænt stort rige, fra middelhavet i vest til Eufrat-floden i øst, fra Libanon i nord til Ægypten i syd.

Som sagt var Salomo meget rig, på et enkelt år tjente han så meget guld, så det svarer til over 3 milliarder kroner omregnet efter nutidens guldpris, han havde en elfenbenstrone beklædt med guld og på hvert af de seks trin stod to løver af guld. Sølv regnedes ikke for noget i Jerusalem på hans tid. Så mon ikke også han har haft råd til fint tøj og klædt sig i al sin pragt.

Det var ellers ikke rigdom, som Salomo i første omgang stræbte efter. Da han blev konge bad han Gud om at få visdom til at regere over sit folk og Gud gav ham, hvad han bad om. Salomo blev berømt for sin visdom og fordi han havde ønsket noget som var til gavn for andre, så gav Gud ham stor rigdom som en belønning.

Han fik rigdommen i tilgift.

På den måde er Kong Salomo et forbillede for os, han søgte Guds rige først. Men samtidig er fortællingen om ham også en advarsel til os.

For selvom han var en viis mand, så steg rigdommen og magten ham til sidst til hovedet.

For at bevare sin magt og rigdom, så giftede han sig med mange forskellige fyrste-døtre og fik derfor gode politiske alliancer. Men de mange hustruer (700 ialt + 300 medhustruer) havde deres egne guder med til Jerusalem og efterhånden begyndte han at tilbede dem. For Salomo blev det denne verdens fyrste, som han endte med at tilbede

At tjene Mammon, alt det som glimter og glitrer i denne verden er en fristelse for alle mennesker.

Selv i en finanskrise, hvor det ikke er så let at komme til rigdomme, som det før har været, så er det en konstant fristelse for os, at sætte alt det materielle øverst på dagsordenen.

Jamen er det så mærkeligt at man i en krisetid bekymrer sig om, hvordan det skal gå ?

Nej, det er meget naturligt, når der snakkes krise alle vegne, at man er bekymret for at miste noget af det man har. Det man har opnået og skaffet sig, vil man gerne beholde.

Men vi kan jo altid bekymre os om det materielle. Hvis det går dårlig, så er vi bange for at miste.

Hvis det går godt, så er vi bekymrede for om vi får lige så meget som de andre.

Og uanset om det er op- eller nedgangstider, så kan vi lægge så mange kræfter i at skaffe os materielle ting, at vi sætter andre ting til side.

Så der ikke bliver tid til at sørge for vore nærmeste, vore forældre, vore børn, vore venner.

Vi klager over at vi ikke har tid. Vi kan ikke slå til. Der er så meget vi egentlig gerne ville gøre, men vi magter det ikke, for vi skal tjene vores Mammon Gud.

Ellers kan vi jo ikke være som andre, se ud som de andre, gøre som de andre, forbruge som en rigtig dansker.

Men vi skal ikke leve i frygt. Pointen for Jesus er klar. I skal ikke bekymre jer om mammon, om alt det der hører dagliglivet til.

Gud skal nok give jer det, som I har brug for.

Jamen, tænker I måske, det er måske rigtig nok i Danmark i det 21. Årh. Vi har jo så meget mad, så vi smider det ud, madspild er efterhånden et virkeligt stort problem.

Men der er stadig mennesker som dør af sult i verden og der er mennesker som op gennem historien, siden Jesu tid, er blevet ofre for hungersnød.

Hvis man må gå sulten i seng, så lyder Jesu ord som en hån !

Ja, nogle gange kan man ikke undgå at bekymre sig. Jesus er ikke ude på at få os til at føle os forkerte/ugudelige, hvis man er bekymret for at få mad nok eller bekymret for, hvordan man skal betale sin gæld tilbage eller for at få nok penge til terminen. Selvfølgelig skal man ikke være ligeglad med den slags.

Gud vil at vi skal arbejde for det daglige brød og nogle gange, så må der slides for det. Men istedet for at frygte for imorgen, så skal vi leve idag. Jesus vil have os til at fjerne fokus fra fremtiden og i stedet vende os til nutiden. Vi skal leve i øjeblikket !

Og i dette øjeblik, skal vi have tillid til Gud.

move

At tjene Gud i tillid. Det er alternativet til at tjene Mammon og leve i frygt. I stedet for at være plaget af bekymring, så kan Gud gøre os u-bekymret.

Som liljen og fuglen. Det lyder jo nemt nok, men det er lettere sagt end gjort.

Lad os derfor prøve at se på, hvordan troen på Gud og tilliden til Gud kan forandre vores liv og gøre os ubekymrede.

For det første, så handler det om at flytte fokus.

Vi skal flytte fokus fra os selv og over på Gud. Når man knokler derud af, så er man optaget af sig selv og det man selv kan overkomme.

Og man kan ikke undgå at opdage sine egne mangler og ærge sig over det man kunne have gjort bedre eller anderledes.

Men nu kommer Jesus til os og siger: Se i stedet for på Gud og det som han kan. Blomsterne og fuglene, ja, alt i naturen vidner om hans magt. Så meget kan Gud, så kan han også sørge for dig.

At tjene Gud er at have tillid til din far i himlen.

Han ved, hvad du har brug for og han vil gøre sig umage for at du, som hans elskede barn, skal have det godt. Se på Gud.

Se på Jesus og det han gjorde for os, da han døde på korset. Det viser os, hvor højt Gud elsker os. Han sendte sin egen søn til denne verden, for at vi skulle forstå det og hvile i det.

Når vi er optaget af at høre om Guds kærlighed til os og når vi forundrer os over Guds storhed, magt og herlighed, så kan det fylde os sådan, at der ikke bliver den samme plads til bekymringer.

”In God we trust”

For det andet, så handler det om overgivelse. Vi skal lægge vort liv i Guds hånd. Betro os selv til Gud. Det er egentlig det vi gør, når vi synger lovsange.

At lovprise Gud er at give sig selv hen til Gud.

”Her er jeg Gud, du kender mig ind i det inderste, du ved, hvad der er bedst for mig. Din vilje ske”.

Man kan ikke synge med forbehold.

Det kan ellers være svært nok, at bede ”Ske din vilje, Gud”. For hvad nu, hvis Guds vilje er noget andet end det man selv ønsker ? Men selvom det er svært, så er det jo det bedste for os at Guds vilje sker. Hvis vi vil trodse Guds vilje og vælge en anden vej, så er det ham der bestemmer i den sidste ende alligevel.

Vi kan synes det er urimeligt, at det er Gud der har magten og vi kan synes at vi har gode argumenter for, at Gud burde gøre det vi lægger frem for ham.

Men som Storm P. engang har sagt: ”Hvad hjælper det at have ret, hvis den anden har en lastbil”.

Vi kan godt forklare Gud, at dét og dét er det bedste i vores situation og i vores liv, men det er ham der har magten og ham der har overblikket.

Og fordi han elsker os uendelig højt, så ved vi, at i det store perspektiv, så bruger han sin magt til det bedste for os. Han kører os ikke ned. Han tromler ikke hen over os, som en højresvingende lastbil.

Når vi betror os selv i hans hånd, så leder han til et liv som er godt for os. Han hjælper os til at vælge det gode. Så vi fylde vort liv med det som opbygger os, som gør os godt. Det er godt at betro sig selv i Guds hånd. Det er ikke altid let, men det er godt.

In God we trust.

Ubekymret, det kan vi være, når vi flytter fokus fra os selv og istedet ser på Guds kærlighed og retfærdighed og når vi overgiver os i hans hånd.

For det tredie, så handler det om at arbejde i tro.

For ubekymrethed er ikke det samme som dovenskab eller lassez faire – at lade stå til.

Gud har ikke kaldet os til dovenskab, men til at tjene ham - med alle de evner og midler, som vi er blevet betroet. Selvom vi skal se på blomsterne og fuglene, så skal vi ikke leve som dem. Vi skal dyrke jorden, vi skal arbejde med vore hænder, vi skal tage en uddannelse og være med til at præge den verden vi lever i. Både i det almindelige hverdagsliv og i menigheden skal vi så førend vi kan høste.

Paulus siger til menigheden i Galatien: ”Enhver skal bære sin egen byrde”. Det som vi selv kan gøre, skal vi ikke skubbe over til andre. Når vi har ydet en indsats, så kan vi glæde os desto mere over et godt resultat. Vi skal så og høste – ubekymret og lade Gud om væksten.

Samtidig skal vi også bære hinandens byrder.

Vi skal arbejde i fællesskab. Det er godt at mærke en hånd, der hjælper, når man er blevet træt.

Det er godt, når et andet øje ser, at min byrde er for tung eller når et øre, hører mine suk.

Det går allerbedst, når vi hjælpes ad når vi arbejder, det var sådan Gud mente det skulle være fra begyndelsen.

Men det er jo ikke lige meget, hvad vi sår og hvordan vi arbejder. Jesus siger: ”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad der består til evig tid”. Det er troen, håbet og kærligheden.

In God we trust.

Afslutning

Det hænder at jeg går en tur på havnen og ser de mange sejlbåde og jeg må sige, at jeg blev lidt misundelig. Tænk om man havde en sådan båd og bare kunne sejle ud, når det er godt vejr og nyde vandet og solen.

Men så kom jeg til at tænke på: Det er godt nok en flot båd, men den er jo ikke noget i sig selv.

Man har jo kun fornøjelse af den, hvis man har det godt med sine venner og sin familie. Hvis man sammen får nogle gode oplevelser ved at bruge den.

Det vigtigste er ikke, om de ting vi ejer er smarte, nye, store eller flotte. Nej, det vigtigste er om vi har det godt, når vi bruger tingene og om vi har nogen at dele det med.

Og når dét er det vigtigste, så behøver den varme sensommerdag jo ikke at blive brugt i en stor, flot båd. Så kan dagen jo nydes med gode venner og familie, hvor som helst og med ting, som ikke har kostet en krone.

Alle de ting vi ejer er jo kun kulisser for dét som virkelig betyder noget: at elske Gud og elske min næste og leve livet sammen med dem.

I tillid til Gud og hans omsorg for os.

In God we trust.

Amen.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk