22. søndag efter trinitatis

Prædiken til 22. søndag efter Trinitatis

Af Jim Sander Christensen, Sognepræst (kbf) Thyborøn sogn

 Herre Jesus:

Luk vore øjne op for den enorme rigdom vi hver især er genstand for ved din uforbeholdne tilgivelse. La’ os mærke og forstå dybt nede i vore hjerter, at du har givet dig selv ind i døden på et kors, så at vi ka’ stå rene og retfærdige, himlene værdige. Og hjælp os så til at række denne din tilgivelse videre til vor næste.

Derom beder vi i dit velsignede navn Jesus. Amen.

 For at få en forståelse af hvilken uhyrlig gæld tjeneren i Jesu lignelse står i, må vi begynde med at sætte lidt tal på. På Jesu tid var en dagsløn for en arbejder 1 denar, som lige præcis var nok til, at en lille familie kunne leve af den. 1 talent svarede til 6000 denarer – altså 6000 dagslønninger for en ganske almindelig arbejder. I sig selv et kæmpe beløb, idet vi medtænker, at et år består af kun 352 dage. Regner vi så lidt videre på det, kan vi konstatere, at tjenerens gæld udgjorde ikke mindre end sådan cirka 60 millioner denarer. Det, Jesus altså vil fortælle os her, er det faktum, at tjeneren – som er et billede på dig og mig – står i en ubetalelig gæld til kongen – som er et billede på Gud. I dagens tekst fra Matthæusevangeliet finder vi to små ord, som sammen giver os et fuldstændigt dækkende billede af Gud. Ordene er ”medynk” og ”vrede.” Vi hører, hvorledes kongen fik medynk med tjeneren og eftergav ham hans kæmpe gæld. Lige præcis det samme ord – medynk – finder vi flere andre steder i Det nye Testamente.

Vi finder det blandt andet i Jesu fortælling om den barmhjertige samaritaner, som fik medynk med manden, som lå gennemtæsket af røvere på landevejen. Samaritaneren gjorde holdt og bøjede sig ned for at hjælpe manden op. Denne mand er et rigtigt godt billede på din og min fortabte tilstand i denne verden, og samaritaneren er på samme måde et rigtigt godt billede på Gud, der ikke ønsker andet end at bøje sig ned for at hjælpe dig og mig ud af vores fortvivlede situation. Det får vi fortalt på denne måde af Paulus kun lidt længere inde i brevet til Filipperne, som er denne dags epistellæsning. Her formaner Paulus os således: ”I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker

lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.” 

På samme måde finder vi ordet medynk i Jesu fortælling om den fortabte søn. Her møder vi en søn, som havde vendt ryggen til sin far – som er et dejligt billede på Gud – for at gå ud i livet på egen hånd og leve det, sådan som han nu engang mente, at det skulle leves. Efter at ha’ gået en masse gruelige ting igennem, står sønnen så tilbage uden en øre på lommen og med et selvværd, der fint ka’ illustreres med et sennepskorn. Sønnen går nu i sig selv og tænker på sit barndomshjem. Han beslutter sig for at vende om og gå hjem for at gi’ sin far en undskyldning som kompensation for sin dårlige opførsel. Jesus fortæller så videre, at da faderen – som hver dag stod og spejdede efter knægten – på lang afstand så sin søn vende hjem, fik han medynk med ham og faldt ham om halsen i en ubeskrivelig glæde.

Både lignelsen om den gældsplagede tjener, som vi hører om i dag, og Jesu fortælling om den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn har et og samme fokus på Gud, nemlig at han ønsker at række hvert eneste menneske på denne jord sin uforbeholdne tilgivelse. Den tilgivelse som Jesus vandt på korset på Golgatha, hvor han udåndede med de vidunderlige ord ”Det er fuldbragt” på sine læber. Med disse tre ord lod Jesus os vide, at intet længere ka’ skille os fra Guds barmhjertighed.

Intet andet altså end vores ubarmhjertighed. 

Det er, hvad det andet lille ord ”vrede” skal fortælle os. Da nemlig tjeneren – som havde mødt kongens barmhjertighed – møder en anden, som skylder ham, hvad der svarer til 3 måneders løn, ka’ han på ingen måde mobilisere bare en lille smule af den barmhjertighed, som han selv havde mødt, men kræver derimod sin ret over for den anden. Da kongen hører om denne hårdhjertethed, bli’r han vred og kræver sit tilgodehavende betalt af tjeneren. På denne måde gir Jesus os en fuldstændig dækkende udlægning af Skriftens Gudsbillede. En Gud, som er overstrømmende i sin tilgivelse, men på en og samme tid fuldstændig konsekvent i sin dom. I Jesu forkyndelse ligger en uhyggelig sandhed om såvel os mennesker som om Gud. Det, vi mest af alt ønsker os, er en Gud, som kun vil tilgive, og ikke dømme. Men en sådan Gud giver Jesus os ikke. Derfor er hans forkyndelse direkte ubehagelig og nærgående. Den er som et spejl, der stilles op direkte foran os, så vi ikke på nogen måde ka’ slippe fri for at se al vor utilstrækkelighed, og på samme tid al Guds kærlighed og retfærdighed. Gud er ikke på nogen måde en lallende julemand, som bare vil overøse os med gode gaver, men en helt igennem retfærdig Gud, der ønsker, at vi skal række til hinanden, hvad han har ofret sig selv for – nemlig tilgivelse og kærlighed. Det fortæller Jesus tydeligt, da han en dag bliver afkrævet et svar om Guds lovs totalitet. Som svar giver Jesus os ”Det dobbelte kærlighedsbud.” Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv.” På disse to bud, siger Jesus, hviler hele loven. La’ os prøve engang at stoppe op og spørge os selv, om det rent faktisk er, hvad vi gør. Og i det øjeblik, vi svarer helt ærligt på dette spørgsmål, står vi alle som en med en ubetalelig gæld over for Gud. Hvis vi er ærlige kommer vi aldrig nogensinde ned til at skulle svare på, om vi nu også elsker vores næste som os selv, for vi formår ikke på nogen måde at elske Gud af hele vort hjerte. Intet menneske står retfærdigt i Guds øjne. Det fortæller apostlen Paulus meget tydeligt i sit brev til menigheden i Rom, hvor han blandt andet siger: ”Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.”

Med disse ord sætter Paulus os ligeså skakmat, som Jesus sætter os i sin Bjergprædiken. I denne prædiken udstiller Jesus vores fuldstændige magtesløshed gennem formaningen: ”Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen.” Intet menneske tør vel udnævne sig selv som fuldkommen. Lige præcis det faktum at Jesus ikke sætter nogen grænse for kravet om tilgivelse fra min side, er en provokation af dimensioner for min medfødte retfærdighedssans. Den fortæller mig meget klart og tydeligt, at den, som begår et overgreb imod mig eller en anden, ska’ ha’ sin velfortjente straf. Punktum. Men i dag stopper Jesus mig så op og fortæller mig, at med den indstilling skal jeg ikke forvente nogen som helst tilgivelse af Gud. Bom! Skakmat.

Det efterlader mig på alle måder i en situation, hvor jeg i sandhed må erkende, at også jeg står med en ubetalelig gæld, som jeg ikke har nogen som helst mulighed for at få ud af verden. Overladt til bødlerne havde den gældsplagede tjener ikke en kinamands chance for at få afviklet sin gæld! Det er et billede på din og min situation. Med dette billede bli’r du og jeg og alle mennesker fastholdt i en ubetalelig gæld til Gud, som kun efterlader os med en eneste vej at gå; nemlig den vej, som Jesus siger, at han selv er: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Og på samme måde: ”Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst.”

Alle Jesu ord – både dagens tekst, hans Bjergprædiken og det dobbelte kærlighedsbud – rammer os som en forhammer midt i panden og dirigerer os et eneste sted hen; nemlig direkte hen til den femte bøn i Herrens egen bøn ”Fadervor”, som lyder: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.” Og på nøjagtig samme måde kastes vi direkte ind i favnen på denne søndags to andre tekster. Nemlig i Paulus’ bøn i Filipperbrevet om at denne menighed må blive rig på indsigt og dømmekraft, så medlemmerne i denne menighed ka’ stå rene og retfærdige på Kristi dag ”Fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære.” Og på samme måde hørte vi, hvorledes Josef i den gammeltestamentlige læsning fra første Mosebog lagde al æren over til Gud, da han tilgav sine brødre deres overtrædelser med disse ord: ”I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live. Frygt derfor ikke! Jeg vil sørge for jer og jeres familier.”

Det vigtige at få fat med herfra i dag er det faktum, at der stilles krav til os på den anden side af den tildelte tilgivelse. Det er altså ikke på nogen måde i orden, at vi bare lever vort liv, sådan som vi nu engang vil det, efter at vi er kommet til en levende eller sand tro på Herrens nådige forladelse af alle vore synder. Det bli’r klart og tydeligt understreget i Jesu tale i dag. Men i stedet for at synke ned i mismod over egen utilstrækkelighed og opgi’ kampen, må vi gå til Jesus i bøn og be’ ham om at fylde os med kraft og styrke til i sandhed at tilgi’ vores næste, sådan som vi selv er blevet tilgivet.

Det kan godt være, at du ikke sådan lige står med 60 millioner på lommen, så du ka’ slippe fri af din gæld, men Jesus har så lige et ord med på vejen, som gerne skulle åbne dit hjerte for hans ufattelige kærlighed til lige præcis dig. Og ordet lyder: ”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.” Amen.

 

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

 

La’ os be’ sammen!

 Almægtige Far i himlen:

Tak, at du sender dit livgivende lys, Jesus Kristus, så vi ikke længere ska’ vandre i mørket, men ka’ vandre i dit lys. Tak fordi du i dag lader os vide, at du har tilgivet os al vor skyld, da Jesus døde for os på korset. Fyld os hver især med kraft og styrke til at række denne din tilgivelse videre til dem, vi møder på vor vej. Tak for alle dine løfter, som du i rigt mål lader tilflyde os. Giv os barnets tillid til dine løfter i vore hjerter, Far, så vi i glæde og kærlighed ka’ gå ud derpå. Dig til ære os til gavn.

Vi be’r for vore hjem og alle vore kære, alle vi har i vore hjerter. Vær hos den enkelte med din fred, Jesus, og hold dem alle tæt og fast ind til dig. Led dem alle med sikre skridt hjem til dig i dit evige rige, så vi en dag ka’ mødes der. Det ber vi om Jesus.

Vi be’r også for alle vore fjender, alle der tænker og taler ondt om os. Vær også med dem, Jesus, og fyld os alle med tilgivelsens ånd, så vi ka’ se det gode i vore medmennesker.

Tak at du hører vor bøn og fylder os med kærlighed!

Vi be’r til dig for din kirke: Tag ikke nådens og sandhedens ord fra os, men bevar os i troen og den indbyrdes kærlighed. La’ håbet om dit snarlige komme være levende for vore hjerter, og giv os at vente som de fem kloge brudepiger med olie på vore lamper. Vi be’r dig være nær ved alle denne verdens mange brændpunkter. Vær med i al den sorg, der florerer i denne verden, Jesus, og ræk os din fred i vore hjerter, så vi ved os båret af dine stærke hænder.

Vi be’r for vor by og samfund her i Thyborøn. Giv os kraft og styrke til at være hos den ensomme, mætte den sultne og trøste den sørgende. Vi be’r særligt, Jesus, for alle vore børn, unge og ældre. Vil du i særlig grad være dem nær med din tilgivende og livgivende kærlighed. Vi ber dig være nær ved alle vore mange foreninger og giv dem stadig, hvad de behøver for at kunne gøre en forskel i den enkeltes liv. Vi ber for alle søens folk. Både dem på havet og dem på havnen. Vær lys og kompas for dem på havet, Jesus, så de aldrig mangler retning i deres liv. Og vær på samme måde bolværk for dem på havnen, så de aldrig mangler tryghed i deres liv. Vær nær ved dem alle i både arbejdsliv og familieliv, Jesus. Det ber vi om.

Vi be’r for al lovlig øvrighed, alle med ansvar i vort samfund. Giv dem hjerne og hjerte til at fordele goderne ligeligt, så alle føler sig set og hørt. Vi be’r dig velsigne og bevare vor dronning Margrethe og hele dronningens hus.

Vi be’r, Herre Helligånd, om at du må være nær ved alle fattige, forpinte og bedrøvede, de fængslede og de landflygtige, de forladte og de ensomme, der, der mangler det nødvendigste til livets ophold, de syge og dem, der skal dø. Forbarm dig over os og lad os på den yderste dag få lov at opstå med vor Herre Jesus Kristus og evigt takke dig.

Derom beder vi i Jesu Kristi velsignede navn. Amen.

Og lad os så rejse os og med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle! Amen.

Og vi bli’r stående og synger salme 192 vers 9:

”Ja, jeg tror på korsets gåde,

Gør det, Frelser, af din nåde.

Stå mig bi, når fjenden frister!

Ræk mig hånd, når øjet brister!

Sig: vi går til Paradis!”

 



             

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk