2. søndag efter helligtrekonger

Prædken af Kim Birger Nielsen Legarth

Man skal virkelig holde tungen lige i munden, når man læser stykket her… og man skal hører godt efter. Og selv dér kan man hurtigt blive sat af. Det er ikke ligefrem nogen let samtale. Ja, det er faktisk en ret forvirrende samtale – sådan en god gammeldags ”Goddag mand økseskaft-samtale”. Jesus taler hele tiden dobbelt – på den ene side taler han om vand, men på den anden side taler han om frelsen, han er kommet for at give alle dem, der tørster efter den. Der er vel ikke noget at sige til, at kvinden misforstår ham… ”vil du give mig vand, jamen, du har ikke nogen spand? Men hvis du har det evige vand, jamen så giv mig det… for så slipper jeg for at rende herud hver eneste dag for at hente vand”. Dovenskaben længe leve….

Kvinden misforstår Jesus og de taler forbi hinanden… og os, der læser samtalen snart 2000 år efter at den blev ført, kan hurtigt blive forvirret!


Der er noget tåget over samtalen, men bevæger vi os ud en tåget dag, så kan vi alligevel godt skimte lidt ting hist og her. Der er ting, der dukker frem af tågen, som vi godt kan kende… og på samme måde med samtalen her. Selv om den er tåget og virker uforståelig, jamen så dukker der ting og sager frem, som vi godt kan forstå. Ord som Jesus som ”det levende vand”. Ord som ”den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste”.

Det er meget sjældent, at vi sådan rigtig tørster… når vi bliver tørstige, så kan vi heldigvis bare gå hen og dreje rundt på vandhanen og så kommer der frisk drikkevand ud. Men det kan være, at vi kender til den åndelige tørst, at vi kommer i en situation, hvor vi føler os små, så vi ikke kan klare situationen selv. At vi er i en fastspændt situation… det er træls. Så har vi brug for hjælp… så føler vi os små. Men heldigvis er Jesus jo netop kommet for at hjælpe små mennesker i alle aldre! Vi hørte det jo sidst søndag:


”Lad de små børn komme til mig – dem må I ikke hindre, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem”.

I dag hører vi ikke om noget barn, der kommer til Jesus, men om en voksen kvinde, der kommer til Jesus…. men det skal vise sig, at hun har mindst lige så meget brug for Jesus som barnet. At hun er i en fastspændt situation og tørster efter andet end det vand, som hun er gået ud for at hente.

Kaster vi et lidt nøjere blik på historien her, så burde der være et par alarmklokker, der begynder at ringe. Normalt var det sådan, at kvinderne hver morgen gik i samlet flok ud til brønden for at hente vand. Men denne kvinde var alene, da hun skulle hente vand…. og hun kom i den sjette time. Det vil sige omkring middagstid, hvor solen står på sit højeste og varmen er ulidelig. Der er ingen mennesker, der begiver sig udenfor… nej, man sidder ligesom Jesus for at slappe af og vente på at det bliver lidt svalere. Men her kom kvinden alene – ja, man skulle nærmest tro, at hun slet ikke ønskede at være sammen med nogen… men hun møder Jesus. Og som så mange andre møder med Jesus får det store konsekvenser. For Jesus ser lige igennem hende… ser ind til det inderste i hende og ser hvorfor hun er alene ude for at hente vand og hvorfor hun vælger at arbejde på det varmeste tidspunkt på dagen. Jesus siger: ”Du har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand”. Derfor er det, at hun er alene og sikkert også ønsker at være det: Hun er hvad folk vil kalde en letlevende kvinde… og nu efter at have været gift fem gange bor hun papirløst sammen med den sjette i rækken. Ingen pæn pige ville omgås hende… det er hende man snakker ondt om… hvisker og tisker om. Og når man har oplevet det tilstrækkeligt mange gange, så orker man det ikke længere. Så tager man hellere solens ulidelige varme, når man skal hente vand, end at være sammen med en flok, der taler ondt om og til en…. så tager man hellere solens hede end at blive frosset ude.

Sådan er vi mennesker jo desværre…. vi lægger afstand til dem, der måske har allermest brug for nærhed. Vi taler ondt om og til dem, der har allermest brug for et venligt og kærligt ord. Kvinden er i en fastspændt situation, som hun ikke selv kan klare…. hun er den lille!

Havde der været lokale folk omkring Jesus ude ved brønden, havde de forsøgt at holde hende på afstand, for… ja, hun påskønner jo slet ikke hvad du siger. Du skulle bare vide, hvordan hun lever! Ligesom disciplene forsøgte at holde børnene på afstand fra Jesus og Jesus så måtte irettesætte dem: ”Lad de små børn komme til mig… dem må I ikke hindre, for Guds rige hører sådanne til”. Det samme ville Jesus have sagt her: ”Lad de små komme til mig… dem må I ikke hindre, for Guds rige hører sådanne til”.

Siger jeg virkelig, at Guds rige tilhører sådanne som denne kvinde?! Mennesker med en flosset moral? Tilhører Guds rige virkelig dem, der om sig selv kan synge ”Vi er dem de andre ikke må lege med, vi er det dårlige selskab”. Ja… Guds rige tilhører dem fra det dårlige selskab… Jesus er jo ikke kommet for at frelse retfærdige, men syndere… ligesom en læge ikke er for de raske, men for de syge.

Og derfor er der også plads til os i Guds rige. Men vi skal være små… ligesom de små børn… vi skal være små ligesom kvinden ved brønden for at komme ind. Der er plads til alle i Guds rige, men sjovt nok, så er der ikke plads til dem, der er store i deres egne øjne. Dem, der bruser fremad og ikke ser de små, der bare bliver skubbet til side. ”Lad de små komme til mig, dem må I ikke hindre, for Guds rige hører sådanne til”.

Jesus er ikke kommet for at give til dem, der har i overflod, men han er kommet for at søge og frelse det fortabte. Han er kommet for at stille de tørstendes tørst…  og ”den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv”.

Det er noget af det Jesus siger til kvinden: Jeg fordømmer dig ikke som de andre… også selv om jeg ser dybere ind i dit hjerte og kender dig dybere end nogen af dem, der fordømmer dig nu, så fordømmer jeg dig ikke. Som teenager fik jeg et bånd med kristen musik på… og et af numrene havde omkvædet: ”Jeg er kendt af Jesus. Alligevel elsker han mig”.

Som en anden profet så Jesus ind i kvindens liv, hun var kendt af Jesus, men alligevel afviste han hende ikke, men sagde: Jeg vil give dig af mit liv… af mit levende vand. Jeg vil dække dine behov… så du ikke behøver at søge at få dækket din tørst ved at gå til synden. Jeg vil give dig det evige liv… som forandre allerede nu.

Jesus er kommet for at søge og frelse det fortabte…. dem, der er små. Han er kommet for at frelse os, for det er ikke kun dem, der har en åbenlys flosset moral som denne kvinde, der har brug for Jesus, det har vi alle. Paulus siger i Romerbrevet ”alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud”. Alle… men det er kun dem, ved, at de er tørstige, der drikker. Dem, der ved, at de har syndet, der ved, at de er de små, der ved, at de har brug for Gud, der også tager imod ham og hans gave.

Lad os derfor ikke stille vores åndelig stolthed imellem os og vores frelse… men lad os tage imod ham, der er kommet ikke for at frelse retfærdige, men syndere.

Jesus the Samaritan Woman

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk