Septuagesima

Prædiken af Per Munch, Sognepræst, Ellebyvej 2, Nyker, 3700 Rønne

Kære Gud, vi beder om, at du vil række os din frelse, så vi kan stå rene og retfærdige foran dig. Vi beder om at vi må forvalte de gaver, du giver os, på rette måder. Amen


Matt 25, 14-30

Vi har i dag lyttet til nogle meget lange tekster og egentlig også svære tekster. Vi hørte fra Jobs bog, at et menneske ikke kan gå i rette med Gud. ”Hvem kan trodse Gud og slippe godt fra det?” blev der spurgt.

Derfor siger Guds ord også til os: ”Løft ikke jeres horn mod Himlen, tal ikke frækt med knejsende nakke” (Sal 75,5).

For hvem kan trodse Gud og slippe godt fra det?

Vi hørte derefter om Paulus på torvet i Areopagos og om folkereligiøsiteten, ja der var masser af religiøsitet og aktivitet, men uden Gud.

Nu har vi lige hørt om de betroede talenter.

Det er mange og svære bolde at holde i luften på samme tid.

Dertil kommer, at denne søndag hedder noget så vanskeligt som Septuagesima. Det er nu ikke svært. Det betyder bare: Den halvfjerdsindstyvende, og meningen er, at nu er der 70 dage til påske. Her kort før faste spores vi nu ind på påskedag. Vi hjælpes til at holde øje med påskedag. Vi har brug for at blive sporet ind på påskedag, så påsken kan kaste lys ind over hele vores tilværelse.

Når man fanger meningen med påskedag, så kaster det et forunderligt klart lys ind over hele ens liv. Påsken hjælper os til at få overblik over de bibelske tekster og hele ens liv.

Skal vi prøve at få overblik over dagens tekster, så må vi have fat i hovedbudskabet: Hovedbudskabet er, at Jesus kommer igen, og når han kommer tilbage, vil han spørge hver enkelt af os, hvordan vi har forvaltet den formue, vi har fået af ham.

Vi hører om en herre, som betroede sine tjenere sin formue, og så rejse han.

Jesus siger, at Guds rige er ligesom en mand, der skulle rejse til udlandet og så betroede han hele sin formue til nogle tjenere. At han betroede dem sin formue betyder, at han gav den til dem for de skulle passe og forvalte den.

Det at betro noget til en anden er noget, der berører både den, der betror noget, og der bliver betroet.

Hvis der en ven, der siger: Vil du passe min kat, mens jeg er på rejse? (Det er der nu aldrig nogen, der har spurgt mig om), så er man blevet betroet en opgave. Da jeg var en lille dreng betroede min far mig den opgave at passe hele gården, mens han var på rejse i nogle dage. Sådan noget glemmer man ikke så let. Når man bliver betroet en opgave, bliver man både beæret og ydmyg. Det skal forvaltes ordentligt.

I dagens evangelium hører vi om Jesus, der betroede sin formue til sine tjenere.  Det var ikke bare en opgave, men en formue.

En af tjenerne fik 5 talenter, en anden 2 talenter og en tredje fik 1 talent.

Lang tid efter kom herren tilbage og gjorde regnskabet op med tjenerne.

To af dem havde forvaltet formuen, men den, som havde fået den ene talent, han havde gemt talenten væk og havde ikke brugt det, som han fået af sin herre. Han havde taget sin spade og gravet den ned. Der lå den gemt væk.

1 talent lyder måske ikke meget, men det er meget. Kæmpeværdi!

En talent svarer til det, man kan tjene på 20 år. Denne kæmpemæssige formue gravede han ned.

Formuen, hvad er det?  Det er Guds eget ord, det er evangeliet, og alt det som Gud har givet os. Vi har fået det, det er fælles for os alle. "Jeg har givet dem dit ord” siger Jesus (Joh 17,14). De har fået dit frelsende ord og med dette ord har jeg udsendt dem til verden. Talenterne som er betroet os, er Guds eget ord, det er evangeliet om Jesus Kristus. Der er noget, vi skal forvalte.

Guds ord og Guds evangelium er den formue, som vi har fået.

Vi har hørt Guds ord, vi fået det i mængder, vi har fået en kæmpeformue af Gud. Dagens evangelium går tæt på den enkeltes liv og spørger: Hvordan forvalter du det liv, du har fået? Forvalter du de gaver du har fået af Gud? Forvalter vi som kirke det evangelium Gud har betroet os? Kendetegnet på Guds kirke er, at den tager imod Ordet fra Gud og forvalter det.

Apostlen Peter siger: Vi er forvaltere af Guds mangfoldige nåde

Apostlen Paulus: Af forvaltere kræves, at de findes tro. Det afgørende er ikke, hvor meget vi har fået, men hvad vi gør med det, vi har fået.

Hvordan forvalter du alt det, som du har fået betroet? Hvad er målet med dit liv? Vi har alle et mål med det vi gør. Der er meget vi gerne vil nå, der er meget vi gerne vil opnå, men hvad er dybest set målet med dit liv?

I dag bliver vi mindet om, at livet skal leves ansvarligt med målet for øje.

Der er et regnskab i sidste ende. Det liv, vi har fået, har vi fået af Gud. En dag skal vi aflægge regnskab for vores liv.

Med regnskabsdagen for øje er det altafgørende at vi spores ind på påskedag.

For påskedag kaster et forunderligt klart lys ind over hele ens liv. Påsken hjælper os til at få overblik. I påsken ordnede Jesus mit regnskab med Gud. Uden vores medvirken, betalte Jesus for hele vores regnskab.

Når Jesus kommer tilbage, vil han spørge hver enkelt af os, hvordan vi har forvaltet den nåde og alle de gaver, vi har fået af ham.

Målet for denne dag og for vores liv er, at vi stiller os til rådighed for Gud og beder:  ”Herre, jeg vil gerne tjene, tjene dig og dig alene. Tag og brug mig som du vil.”

Det liv, vi har fået, har vi fået af Gud. Livet er en gave fra Gud, som vi skal forvalte. Det gælder hele vores liv.

Ja også pengene skal vi forvalte.

Som dreng gik jeg i en juniorklub, og der skulle så en aften være indsamling til missionen. Jeg fik da lidt penge af mor, så jeg også kunne være med til at give. Men jeg kom stolt hjem med alle pegene og sagde til mor: Her er pengene og jeg har ikke brugt nogen af dem.

Mor sagde da:  ”Tak, men det var ellers ikke meningen, Det var faktisk meningen at du skulle bruge pengene til missionen”.

Selvom vi havde lidt materielt set, så skulle der også være til missionen. Paulus talte ofte om det at give til Guds riges arbejde og siger så på et tidspunkt om Makedonierne: I deres glæde og dybe fattigdom gav de efter evne, ja over evne. Ja de gav ikke bare nogle penge, de gav sig selv til Gud.

De stillede sig til rådighed for Gud: ”Tag og brug mig som du vil.”

Hvad med vores tid? Er det vores tid? Den er også en gave fra Gud?

I 1 Kor 4,7 spørger Paulus: ”Hvad har du, som jeg ikke har fået givet”? Alt har jeg fået, og det skal jeg forvalte. Det skønne ved denne forvaltning er, at gaverne bliver ikke mindre ved at blive delt med andre. Deler man en lagkage, så bliver der mindre til hver, hvis der er mange om at dele. Men når vi skal dele evangeliet, så bliver der ikke mindre til mig bare fordi jeg deler det med andre. Ved at dele så vokser mængden og glæden.

Tænk hvilken gave det er, at vi er blevet betroet evangeliet.  Til den unge medarbejder Timoteus sagde Paulus på et tidspunkt: ”Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Og så fortsatte han:  Hvad du har hørt af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at undervise andre. (2 Tim 2,1-2)

Det skønne evangelium, bliver endnu bedre, når jeg deler det med andre. De deler det så også med andre, som så igen deler det med andre. Sådan forvalter vi Guds formue.

Vi har alle fået noget. Vi kan måske føle, at nogen har fået mere end andre, men vi har alle fået noget. I dåben modtog vi syndernes forladelse og det evige liv. Vi har modtaget Guds ord, vi kan læse og skrive, vi har evner og tid. Det, vi deler med hinanden, er gaver, som vi har fået fra Gud.

Vi deler Guds overvældende nåde med hinanden, og vi prøver at hjælpe hinanden til at blive stærke i nåden. Derfor prædiker vi ikke os selv, men vi prædiker Jesus. Da Paulus skulle beskrive sit liv og forvaltning, sagde han:

”Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus. Det er det, jeg slider og strider for med hans kraft, der virker mægtigt i mig” (Kol 1,28-29).

Guds nåde er så ufattelig stor. Guds beholdning løber aldrig tom.

Vi er blevet betroede medarbejdere i Guds rige. Vi er ikke bare nogle tjenere, men Jesus kalder os venner. Vi har svigtet så mange gange, men han kommer igen og igen kalder på os. Når vi falder, rejser han os op. Vi har ikke fortjent denne nåde, og vi har ikke fortjent at få lov til at være medarbejdere i hans rige. Men Jesus vil dele sin glæde med os.

Må Gud velsigne dig! Gud har ressourcer til at velsigne os alle.

Må Gud velsigne os alle til at forvalte Guds gode gaver og ikke grave dem ned.
 

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er og bliver èn sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.  Amen.

Kære Gud, du som er kirkens herre; vi beder dig for din kirke både her og ud over landet: Tag ikke din Hellige Ånd fra os, men hjælp os at holde fast ved nådens og sandhedens ord. Styrk kirkens ledere og forkyndere med din Ånd og kraft, så vi må blive ledt ad rette veje. Beskærm dine missionærer i det fremmede mod sygdom og ulykke og giv dem mod til at være sande vidner om dig. Giv du også os mod og villighed til at være dine vidner. Vi beder om at vi må forvalte vort liv dig til ære

Vi beder for alle hjem her i sognet. Vi beder for børnene og de unge. Vi beder for forældrene. Giv dem visdom til at opdrage børnene og formidle troens liv på dig. Vi beder for de ældre, syge og de ensomme.

Vær nær hos dem, der snart skal dø og hos dem, der sørger over tabet af en af deres kære. Giv dem vished om, at de, som lever med dig, hverken lever eller dør for sig selv.

Hold din beskærmende hånd over folk og fædreland. Vi beder for regeringen og folketinget og vi beder for dronning, Margrethe og hele hendes hus. Giv dem og os alle, efter et liv i troen på dig, den evige salighed og glæde

Amen.    

Meddelelser:

Lad os alle med apostlen tilønske hinanden: 

Vor Herres Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

Være med os alle! Amen

Matt25 14 30

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk