Palmesøndag

 

Prædiken til d.16. april 2000 v/Brian Christensen

Tekster: Fil 2,5-11; Joh 12,1-6

Bøn:

Dette hellige evangelium til palmesøndag skriver evangelisten Johannes (Gud være lovet)

v1 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. v2 Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham.

v3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. v4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: v5 »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« v6 Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. v7 Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. v8 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.«

v9 Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. v10 Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, v11 for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus.

v12 Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. v13 De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte:

Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn,

Israels konge!

v14 Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet: v15 Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer,

ridende på et æsels føl. v16 Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham
Vi har ofte en rolig afbalanceret kristendom, hvor vi har kontrol over vore følelser og meninger. Det betyder noget for os at være kristne, men det skal heller ikke overdrives, så det bliver “for meget”. Men denne tilbageholdenhed eller mådehold kan nemt gå hen og blive til middelmådighed, hvor det er uklart, hvad kristentro i det hele taget er. Kristendommen reduceres til noget som bare skal være der og bare være til rådighed om nødvendig.

Derfor er der nogle træk i denne fortælling, som støder an imod den alm. opfattelse af kristendommen. For det første er der Marias ødselhed med den kostbare salve. Vi bliver måske ikke forarget over det Maria gør, for vi kender hele historien og ved derfor at det havde en symbolsk betydning i forhold til Jesu død og begravelse. Men prøver vi at se bort fra det, så må vi indrømme at Maria´s gave var større end nødvendigt. At bruge næsten en hel årsløn på noget der dufter godt og der er ikke noget der tyder på at hun var særlig velhavende. Hun kunne have nøjes med halvdelen eller måske en tiendedel (godt bibelsk princip at give tiende af sin indtægt). Og ville hun give så meget, så er det vel rigtigt set af Judas (selvom han var en tyv), at der var mange fattige, som kunne have haft glæde af noget hjælp.

Marias ødselhed støder os, fordi den stiller spørgsmålstegn ved vor alm. balance mellem kristenliv og hverdagsliv. Vi har en tro på Gud og tjener ham ved et sundt hverdagsliv. Ødselhed hører ikke til de dyder vi sætter højt, hverken når det drejer sig om penge eller engagement i en eller anden “sag”.

Vi har i stedet sympati for Martha, der sørgede for maden. Hun repræsenterer kristen flid og nøjsomhed. Og selvfølgelig er nøjsomhed godt, men i forhold til Gud kan nøjsomhed nemt vendes fra “hvad kan jeg nøjes med at få” til “Hvad kan jeg nøjes med at give”. Hvis vi i vort forhold til Gud er optaget af, hvad vi kan nøjes med af kristelige gerninger, fromhed eller almisser, for at han er tilfreds - så har vi brug for at lytte mere til denne fortælling om Maria.

Marias ødselhed støder os, men den burde glæde og inspirere os. Vi hører også at hun forsvares af Jesus og i en tilsvarende fortælling i Markusevangeliet roses kvinden endda og Jesus opfordrer til at det hun gjorde fortælles videre i verden sammen med evangeliet. Men hvorfor salver Maria da Jesus, med denne kostbare salve ?

  1. a) Hun havde oplevet at få sin bror tilbage af Jesus. Hun havde fået og gav nu af taknemmelighed.
  2. b) Hun havde hørt livets ord af Jesus. Og hun var kommet til tro på at han var Kristus, Guds søn, Kongen. Derfor salvede hun ham med kongesalven, nardusolie. Det som senere blev råbt af folkeskaren: Velsiget være han som kommer i Herrens navn, det sagde hun uden ord, da hun salvede Ham og tørrede hans fødder med sit hår.
  3. c) Der står fortalt at “huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie”. Den dag udtrykte Maria sine egne oplevelser med oliens duft. Hun havde i Jesu ord og særlig ved hans opvækkelse af Lazarus mærket en duft af paradiset. Han kom til jord, gav afkald på sin magt og herlighed, han ydmygede sig og levede med vore menneskers vilkår og udsatte sig for menneskers hån og spot. Og nu var han på vej til den største ydmygelse og den dybeste form for  afmagt - døden på et kors. Alt dette, for at lade os dufte paradiset og for at føre os ind i det. Den ene forbryder på korset duftede paradiset og kom ind i det og den duft er Guds kærlighed og sandhed.

Vel at mærke begge dele – både kærligheden og sandheden. Jesus udsender ikke en sødlig: “her skal alle bare komme og få deres ønsker opfyldt “ -duft. Nej, Forbryderen vidste at han havde fortjent sin straf, og ved at tage ansvar for det, kunne Jesu tilgivelsen få betydning. Duften fra paradiset er ren og klar - en duft der renser synden ud, som morgenluften ved rygerlunger.

Jeg har læst en historie om en pige, Marie, på 5 år, der var alvorlig syg. Storebror Jens på 13 var meget glad for sin lillesøster og elskede hende højt. Kun ét kunne redde hendes liv - at hun får blod fra sin storebror. Lægen spurgte Jens: Vil du give blod til  din søster, så hun kan blive rask ?. “Ja”, sagde Jens alvorligt.”Det vil jeg godt, hvis det kan redde min søster”. Da Jens lå på hospitalet og fik tappet blod, opdagede lægen, at Jens blev blegere og blegere. “Er du dårlig” “Nej, men jeg vil bare gerne vide, hvornår jeg skal dø”. Jamen Jens, du skal ikke dø, troede du at du skulle dø, fordi du fik tappet blod ? “ Ja, Jens troede han skulle dø.

Historien her viser en hel særlig menneskelig kærlighed og jeg aner ikke noget om, hvor meget den har med virkeligheden at gøre. Men da Jesus red ind i Jerusalem vidste han at det var for at redde alle mennesker fra at dø. På korset foregik der ikke en blodtransfusion, men Jesus døde i stedet for os. For at give liv til enhver, som vil tro på ham.

Det er ikke altid at vi kan dufte paradiset i Jesu ord, fordi der er andre ting, vi er mere optaget af. Jeg så forleden en vittighedstegning, hvor Ferdinands kone havde udsøgt sig en ny slags duftevand og stod i døren, da Ferdinand kom hjem fra arbejde. Men han lagde ikke mærke til andet end duften aftensmaden i køkkenet. Det blev en kold aften.

Maria har duftet det rette og fylder huset med en dejlig lugt. Sådan er det jo. Når vi bliver optaget af at tjene Jesus og glæde ham, så bliver det godt at være sammen med os. Maria er ødsel, fordi hun vil give Jesus alt det hun har. Mindre kan heller ikke gøre det for os. Alt det vi har tilhører Gud, for vi har fået det fra ham.

Det kan måske være at der er en fiffig ægtemand, der efter at have glemt deres bryllupsdag siger: ”Jamen vi har da fælles økonomi, så du kunne bare selv købe noget, så var det også fra mig.” Men den går ikke.

Det er hjertes indstilling det kommer an på. Ønsker jeg at give noget af mit, for at glæde Jesus ? Kommer jeg kun til kirke for at få noget, eller kommer jeg også for at bringe min hyldest til Jesus: Sige tak og lovsynge Ham ? Maria var fyldt af glæde og derfor gav hun rigeligt. Måske var hun også beklemt og bange, fordi hun anede, hvad der ventede, men også derfor gav hun rigeligt. For det kunne jo blive for sent at ære Jesus og hylde ham.

Så lad os komme til Jesus mens vi har mulighed for det og lægge os selv og alt vores i hans hænder.

Amen

magdalenejesusfeethair1

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk