1. søndag efter påske

Prædiken af Flemming Baatz Kristensen

1.søndag efter påske.

Prædiketekst. Joh.21,15-19.

Bøn. Lad os bede!

Kære hellige ånd. Nu ber vi dig: Gå os til hjerte med påskens livskraft, forløs os fra fortiden til at virke, følge dig og bære lidelsen i fællesskab med dig. Amen.

 

Prædiken

Peter er fiskeren fra Kapernaum, som forlader sit job, da Jesus siger: følg mig, til ham. Det gør han i tre år. Han er impulsiv, rap i replikken, hører til inderkredsen og er de 12s naturlige leder. Han ser meget op til sin mester og vil gå gennem ild og vand for ham. "Om så alle de andre svigter dig, gør jeg det ikke", siger han skærtorsdag. Til det sagde Jesus: "Inden hanen galer to gange, har du tre gange nægtet, at du kender mig". Peter kæmper godt nok med sværd for Jesus i Getsemane, men kort efter opfyldes Jesu ord på ham. Tre gange nægter han noget kendskab til Jesus, hanen galer to gange, og Peter husker Jesu ord, og samtidig mødes Jesu blik og Peters, og Peter går udenfor og græder bitterligt. Og så dør Jesus. Og Peter skal leve med mindet om sin fejhed og svigt oven i sorgen over tabet af Jesus ved den uhyggelige henrettelse. Men påskemorgen er der specialhilsen til Peter fra englene via kvinderne: Jesus er opstået. Særligt Peter skal vide det! Peter er selv ude ved graven, men at Jesus er opstået, siver ikke ind hos ham. Dog trækker han sig ikke fra flokken, han er hele tiden med i tiden efter påske, når den opstandne viser sig for disciplene og klargør for dem, at Han virkelig er levende. Men: de har ikke fået snakket ud om deres mellemværende, om det, der sidder i Peter og nager, det, der gør, at Peter har svært ved at se Jesus i øjnene. Det kan undre, at der går så lang tid, før Jesus gør noget ved sagen. Måske skulle det først blive klart for Peter, at Jesus rent faktisk var opstået! På et tidspunkt er disciplene taget op til Galilæa, sådan som englene havde sagt, og en morgen har de spist fisk på stranden ved Genezaret sø, syv disciple og så den opstandne.

Da er det, Jesus efter morgenmaden henvender sig direkte til Peter med de seks andre som medhørere. I tre omgange, hver gang med navns nævnelse: Simon, Johannes' søn. Det giver henvendelsen et højtideligt, alvorligt præg. Og Jesus nævner ikke navnet Peter, det navn Jesus gav ham, fordi han var klippen, kirken skulle bygges på, Peter betyder klippe, nej her nævner Jesus Peters gamle navn: Simon, Johannes' søn. Jesus finder mennesket Simon, bag masken, bag den betroede opgave. Han er ikke mere nogen klippe. Tre gange kommer det så, tre gange for hver gang, Peter nægtede at kende noget til Jesus. Elsker du mig mere end de andre gør? Anden gang: elsker du mig? og tredje gang blot: har du mig kær? Så hårdt og strengt, og Peter bliver da også bedrøvet, da spørgsmålet kommer tredje gang. Men: kun ved at møde hans svigt, kan Jesus hjælpe ham. Derfor tager Jesus den frem, den nedties ikke. Og så tilgiver Jesus ham. Det ses af, at Han indsætter Peter til at være hyrde for menigheden. Tre gange betror Jesus ham hyrdeopgaven for de andre, der hører og ser på. Oprejsning, liv, tjeneste.

Peter siger ja til, at han elsker Jesus. Men prøv at lægge mærke til skiftet fra tidligere. Tidligere var det altid noget med: jeg skal nok være trofast mod dig, mig kan du altid regne med. Sådan er det ikke mere. Nu lyder det: Herre, Du ved, at jeg har dig kær. Fokus er ikke mere: jeg, jeg, men: Du. Han er ved at lære, at deri består kærligheden, ikke i, at vi har elsket Ham, men I at Han har elsket os. Det er basis for ham nu. At elske Jesus betyder: dig kan jeg ikke undvære. Peters kærlighed er blot en refleks af Jesu kærlighed til ham! Peter blevet omvendt, han er vendt tilbage til Jesus, og nu kan Han bruges af Jesus til at styrke sine medkristne, være deres hyrde, med hyrdens sind: hyrden lever selv af Overhyrdens kærlighed og giver den videre. Sådan bliver han igen: klippen.

Men Jesus stiller lidelse i udsigt for Peter. Hans opgave kommer til at koste noget. At tjene Jesus indebærer altid lidelse. Jesu opstandelse betyder ikke fravær af lidelse, nej, den kommer. Men følg du mig alligevel.

Og så til sidst det her til os:

Vi er som Peter, og Jesus er den samme i går og i dag! Som de seks andre får vi her anskuelsesundervisning i levende kristendom.

Kender du ikke også til at have dårlig samvittighed, at have svigtet, løbet fra ansvaret og fristes til at smide kristendommen overbord, fordi du ikke synes, du kan leve op til den?! Hvordan en dag efter detder? Den korsfæstede og opstandne vil forløse os fra den byrde! Derfor går Han ind i et opgør med den nagende skyld. Nu, hvor vi hører det, eller ved skriftemålet på fredag kl. 10, eller hos en medkristen du har tillid til, og som du skrifter for, præsten bl.a. er til for sådan noget. Gør det sidste, hvis du ikke komme ud af din skyld og leve i tilgivelsen. Skriftemålet er til for livets skyld. Den frigør mig til at leve fremtidsvendt og til at stå i tjeneste hos den opstandne. Tilgivelsens stærkeste udtryk er: Jeg vil bruge dig på trods af, at du er, som du er, bare fordi du ikke kan være undvære mig. Du er i tjeneste hos mig. Sådan sætter den opstandne os fri til at leve og tjene og bære den lidelse, der hører med til at gå i Jesu fodspor.

Så lad Ham da gøre det og lad os rejse os op og leve som påskekristne - befriede til at leve.

 

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk