12.søndag efter Trinitatis (2018)

  1. søndag efter trinitatis af Pastro Henrik Højlund
Matt 12, 30-42

Jeg har været i Nepal et par gange. Der mødte jeg Brian, en inder, som er gift med en nepaleser, og som arbejder for slumbørn, gadebørn og kvinder, der er fanget ind til sexslaveri. Brian er også i nær kontakt med nogle af de utallige kristne menigheder, som skyder op i disse år i Nepal. Kirkevæksten er enorm i Nepal. Det er det land i verden, som procentmæssigt i forhold til landets befolkning har den største vækst i verden nu. Med Kina på andenpladsen. De to gange, jeg har været der, er jeg stødt på mange historier om Guds meget mærkbare og synlige magt, i form af helbredelser og andre mærkelige tegn og undere. Man bekræftes i den fornemmelse, at den slags sker hyppigere i kirkens vækstområder, der hvor Gud bryder ny jord, end det gør i gamle kristne områder.

Man skal dog ikke tro, at det er daglig kost. At de bare beder, og så sker der de forunderligste ting. Deres almindelige liv fra dag til dag er på rigtig mange måder meget mere slidsomt end vores.

En af de mærkeligste og mest skræmmende historier, jeg har hørt, fortalte Brian. Det fandt sted i en landsby i bjergene tæt på Tibet, hvor stort set alle er buddhister. I landsbyen var der en lille kristen menighed. Den var udsat for chikane. Især var præstefamilien. Og særligt en bestemt nabofamilie var slem. De kastede med sten mod præstefamilien, og den slags. En dag fik præsten under et bedemøde en meget tydelig fornemmelse af et ord fra Herren, som han skulle sige til disse buddhistnaboer. Det var så hårdt, at han afviste det. Der gik 3 timer, hvor denne fornemmelse blev ved med at melde sig meget tydeligt, og hvor han igen og igen afviste. Men til sidst måtte han gå. Han gik til nabofamilien og sagde: ”Jesus har fortalt mig, at to i denne familie vil dø snart, for at I skal forstå, at jeg er sandheden, og at I ikke må gøre dette mod mit folk her i landsbyen.” Få dage efter var familiens to drenge ud i junglen. De kravlede op i et meget højt træ for at skaffe noget bestemt træ. De faldt ned og døde på stedet. Der kom en frygt over hele landsbyen, og størstedelen af landsbyen blev kristne.

Jesus taler til os i dag om at dømmes på vores ord. På dommens dag. Man kan sige, at i den landsby blev der holdt en slags dommedag før dommedag. Nogen fik sin dom allerede i dette liv. Og dommen drejede sig om præcis det samme, som det Jesus taler til os om i dagens evangelium: om hvordan vi stiller os til ham, til Jesus.

Når Jesus taler om at skulle stå til regnskab for vores ord, så kan vi nemt få det galt i halsen, så vi tænker,

at det handler om alle vores ord i almindelighed. ”På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«

Min kone holdt fødselsdag og havde en flok kvinder på besøg. Snakken gik højlydt. Jeg sad og arbejdede med prædikenen, men var lige inde omkring for at få noget kaffe. ”Kan du ikke flette det her ind i din prædiken?”, spurgte en af kvinderne. ”Det tror jeg ikke, I vil ønske”, svarede jeg, ”for Jesus taler om at vi skal dømmes for ethvert tomt ord, vi har talt”. Og så kiggede jeg megetsigende på alle disse snakkende kvinder…

Men her gælder det samme som overalt ellers i Biblen: at forstå ordene i deres sammenhæng. Og sammenhængen viser, at det ikke går på tom snak i almindelighed. Det går på ord for eller imod Jesus.

Sammenhængen drejer sig om helbredelsen af en besat, der var både blind og stum. Jesu modstandere siger, at Jesus gør det ”ved Beelzebul…” Hvilket selvsagt var et helt igennem tåbeligt udsagn – satan uddriver satan. Og det var et udsagn, der alt for tydeligt demonstrerede, at modstanderne simpelthen nægtede at ville vide af Jesus. De ville ikke. Uanset hvor stærkt han demonstrerede sin magt og herlighed.

Derfor siger Jesus: ”Den, der ikke er med mig, er imod mig” (V. 30) Her stilles det knivskarpt op, for situationen er knivskarp. I farisæere ved godt, hvad I har set og hørt. I er fuldt bevidst om, hvad det er, I afviser. Nu må I vælge. I kan ikke blive ved med at stå med armene over kors og lufte jeres skepsis. Jeres skepsis bliver mere og mere skinger. Enten er I med mig, eller også er I imod mig.

Det er i dét lys, vi skal forstå resten af Jesu ord. Ordene om synden mod Helligånden, om tomme ord, ord der er som frugten fra et dårligt træ, ord der afslører hvad hjertet er fuldt af. Det handler alt sammen om, om vi er for eller imod Jesus. Når vi ved, hvem han er, når vi har set hans magt, når vi ikke længere kan undskylde os – så er situationen knivskarp. Så afkræver Jesus os et for eller imod.

Og så står farisæerne der og mærker kniven på struben. Og så vægrer de sig endnu engang, forsøger med endnu en undvigelsesmanøvre: ”Mester, vi vil se dig gøre et tegn…”. Med andre ord: ”Okay, Jesus, hvis det skal være på den måde, så vis os da et tegn, så vi kan lægge alle vores mønter i din skål. Det vil jo meget gerne, hvis du bare gør det helt klart, at du er fra Gud…”

                       Hvortil Jesus selvfølgelig svarer nej. De har fået alt det tegn, man kan forlange. Det handler slet ikke om tegn. Det handler om, at de ikke vil tro. Det handler om hjertet. Det handler om, hvad hjertet er fuldt af. I får et tegn, siger Jesus, som I måske, måske ikke vil tage imod, når den tid kommer, nemlig når jeg ligesom profeten Jonas står op fra de døde. Jonas gjorde det knap. Han var levende-død i fiskens mave. Men her er også noget, der er større end Jonas.

Jesus-neutralitet er en umulighed. Det er enten eller, for eller imod Jesus.   

De fleste af os her har erkendt Jesu magt. Vi har set den i vore egne liv. Vi har set den gennem andres liv. Vi har mærket den i forløsende ord fra ham. Og meget mere end én gang. Gang på gang har ord fra Jesus løftet os op over traurighed, tristhed, skyldbetyngethed, skamfuldhed, elendighed. Ved et dødsleje, hvor Himlen på en måde åbnede sig lige der, så vi ikke var i tvivl om Jesu magt og herlighed. Gennem markante bønhørelser, eller mange små, dagligdags bønhørelser. Gennem erfaringen af et forunderligt overskud til stå en ellers helt umulig tid igennem, gennem ubeskrivelig lykke fra uventet hold. Eller hvorfor ikke tage det mest dagligdagse: Gennem et smil fra et nyfødt ansigt, som kan være som en hel åbenbaring. Eller kærtegnet fra ægtefællen, som i et strejfsekund kan være som et kærtegn fra Gud selv.

Vi har vidst, at det var Jesus, der var på færde. Nu kan vi ikke mere lægge armene over kors og sige: Jeg vil have et tegn mere. For at være helt sikker. Ellers ved jeg ikke, om jeg vil give mig helt hen. Ellers lægger jeg ikke alle mine mønter i hans skål.

Og selvom vi måske de fleste af os er for Jesus, så ved vi, hvor utrolig let, vi kan få dette armene-over-kors forhold til ham. På et næsten ubevidst plan. Vi placerer ikke alle vore mønter i hans skål. Hverken bogstaveligt eller i overført betydning. Det er nok bedst at være garderet med en anden konto, en livsforsikring til anden side. Indtil vi eventuelt får et endegyldigt klart tegn fra Jesus. Der er jo også tid nok. Vi får se…

Der er mange af os, der har gamle venner, som engang var for Jesus. Deres hjerte var med Jesus. Men når du møder dem nu, så ser du noget andet. Du tør ikke fælde en dom. Det skal du heller ikke! Men du kan ikke komme fra en fornemmelse af en form for Jesus-neutralitet hos dem. Du forstår det ikke. Deres hjerter brændte. Hvad skete der? Det samme som kan ske for dig og mig. At hjertet vakler. At jeg får hjerteflimmer og bliver Jesus-vag, Jesus-tynd.

Derfor må Jesus også jævnligt sætte os kniven for struben: Er du for mig? For ellers er du imod mig.

Vi kan opfatte det som barsk tale i dag. Som en dommedagsprædiken. Nu skulle vi lige i kirke og have det så hyggeligt… Kun en tåbe frygter ikke gudstjenesten. Kun en tåbe tror, at kærligheden aldrig er barsk. Kun en tåbe tror, at Jesus kun taler blidt og rart. Kærligheden er stærk som døden, står der i Højsangens bog. Jesu kærlighed kostede ham døden. Skulle kærligheden stærk som døden altid være blid som et let morgenkys på kinden? Nej, den kærlighed er som ild, og dens ord vil fænge som ild og brænde os som ild – for at sætte vore hjerter i brand.    

Ord 4, 23: Frem for alt: Vogt dit hjerte,
for derfra udgår livet.

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk