8.søndag efter Trinitatis (2018)

8 søndag efter Trinitatis af Pastor Karsten Kristensen

Matthæus evangeliet 7,22-29

Ikke alle som højt bekender: Herre, Herre, Jesus, Jesus skal komme ind i himmelen. Det er eller en vigtig side ved det at været et kristent menneske, at ville bekende troen. Derfor må sådan en advarsel som Jesus giver i dag ikke får os til at nedtone den offentlige bekendelse, den er vigtig, men en bekendelse uden rod i hjertets tro er tom.

Jesu advarsel er henvendt til det menneske som taler om Jesus, men ikke lever med ham. Ordene er overfladiske. Ordene bliver sagt, men i hjertet er der ikke dækning for den bekendelse munden aflægger.

Det er en advarsel mod at være søndagskristen, kirkekristen, mødekristen, men dagliglivet er uberørt af troen.

Jesus taler i dag om regnskabsdagen, dommedag og taler der om sig selv som dommeren: ”Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? [og så siger Jesus nogle af Bibelens alvorligste ord] v23  Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Jesus siger med egne ord, at det er Ham mennesker skal stå foran, han er dommeren. Ham skal du og jeg stå til regnskab for. Med tanke på regnskabsdagen er det vi skal leve vore liv og prioritere: Hvad er målet med dit liv? Det som der i dag fylder dine tanker og dit liv – er det vigtigt på den dag? De tanker, ord, handlinger som du lever med og begår nu og kan forsvare overfor dig selv og andre i dag – hvordan ser de ud i Jesus øjne, ham som ser og kender alt, hvordan ser det ud når livet her på jorden er slut og du skal møde ham?

Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ...har vi ikke uddrevet ...har vi ikke gjort mange mægtige gerninger?

Disse mennesker han mange åndelige bedrifter at se tilbage på, men intet af det betød noget uden hjertets tro på Jesus, uden forbindelsen til ham – og den havde de ikke.

Jesus betvivler ikke deres åndelige bedrifter, han sagde ikke: I har ikke profeteret ... I har ikke uddrevet ... I har ikke gjort mange mægtige gerninger?

Og de gjorde endda det hele i Jesu navn – og det til trods for at de ikke kendte Jesus, de havde ikke et fællesskab med ham.

Miraklerne, tegnene, underne de var intet bevis på tro på Jesus.

På den dag, der skal de som er skjult her på jorden blive klart og til nogle skal Jesus sige det som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Der er kun een vej til frelse og han hedder Jesus, han er vejen, sandheden og livet. Frelsen er ikke det at kunne sige Herre, Herre, Jesus, Jesus, det er ikke åndelige gode gerninger, men det er at kende Jesus og være kendt af ham. Det er hjertets forhold til ham – troens gave som han skænker os gennem Bibelen, dåben og nadveren – det er troen på Jesus, der alene frelser på den dag.

Jesus skal sige det til mennesker som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Det er så frygteligt det her, for de ord, står ikke til at ændre, de kan ikke ankes – Bort fra mig ... bort fra Jesus, som er livet, frelsen, redningen, ... bort fra mig.

Ejer du troen på Jesus, ejer du frelsen, skilt fra ham er du evigt fortabt og skal pines og brænde op i evighedernes evigheder.

Disse mennesker som Jesus sender bort – de mister ikke deres frelse. NB. De mister ikke deres frelse – de har aldrig haft den. Jesus siger: Jeg har aldrig kendt jer.

Disse mennesker har stået overfor andre og profeteret i Jesu navn, og de har uddrevet dæmoner i Jesu navn, og de har gjort mange mægtige gerninger i Jesu navn?

Jesus skal sige det til mennesker som det er: Jeg har aldrig kendt jer.

Jesus slutter her sin prædiken på bjerget. Det er den prædiken som begyndte med at prise de fattige i ånden salige. Bjergprædikenen er en alvorlig tale og Jesus slutter med at tale om:

  • to veje (den trange og den brede)
  • to træer (det gode træ, med god frugt og det dårlige træ med dårlig frugt)
  • to påstande (dem der siger Herre, Herre med munden og dem der siger Herre, Herre i hjertet og i lydighed)
  • to huse (det bygget på sand, og det der blev bygget på klippen)
Moses sidste prædiken rummer samme tone (5 Mos 30): ”Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. (...)Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, ... og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham!”

Hvad siges der om livet og lykken, om huset på klippen for det er jo det der er vigtige?

Livet og lykken er at:

  • lytter til Herren din Guds befalinger
  • elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham!
  • vandrer ad hans veje
  • holder hans befalinger og love og retsregler
Den kloge husbygger er kendetegnet ved:

  • Han hører Jesu ord og handler efter dem
Der skal være en sammenhæng mellem læren og livet. Mellem hjertet og munden. Lignelsen om de to huse handler ikke blot om at høre og kende, men om at høre og handle: "Enhver, som hører disse ord og handler efter dem …", og "Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem"!

Livet med Jesus skal omsættes ikke blot til tanker og ord, men til handlinger og liv. Du skal leve det du tror.

De to huse kan være helt ens at se til. Forskellen ligger i fundamentet, og forskellen kan helt konkret udtrykkes som lydighed eller ulydighed.

Jesus har i afslutningen af Bjergprædikenen brugt meget alvorlige advarsler: Fortabelse (v13-14), frugtesløse grene kastes i ilden (v15-20), og nu tilintetgørelse i en voldsom storm. Og spørgsmålet melder sig: Prøver Jesus at skræmme mennesker ind i Himmerige?

Dertil må vi svare: "Ja!" Nogle mennesker nås ikke ved et møde med Guds kærlighed og det tiltrækkende i tilgivelsens evangelium. I stedet er det angsten for et eventuelt Helvede, som kalder dem til Jesus!

Må vi tænke sådan?

"Hvis man ligger og sover i et hus, som er truet af en stormflod, vil man nok takke den, der hamrer på døren for at vække én. Man vil nok ikke anklage vedkommende for at skræmme én i sikkerhed" (Carson s176).

Bjergprædikenen slutter således med truslen om dom. Bjergprædikenen har ikke til formål at drive mennesker til fortvivlelse eller selvfrelse, men til Jesus. For advarslen om dommen er ikke blot en pædagogisk skræmmekampagne, men en kærlig advarsel om den forestående dom.

Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus.

Fundamentet på huset er skjult, men i prøvelsen, i dommen vil fundamentet være det altafgørende. Jesus hentyder nok til ordet fra Ordsp 10,25: Når stormen raser, er det ude med den uretfærdige,
den retfærdige er grundfæstet for evigt.

Hvor er det godt at vide, for det menneske som ved dåb og tro har knyttet sig til Jesus.

Amen.

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk