2. søndag i advent (2018)

2 søndag i advent

Af Karsten Christensen

Matthæusevangeliet 25,1-13

Det sidste Jesus siger til os i Bibelen, det er ”Jeg kommer snart”.

Omme i Åb er det den hilsen, Jesus slutter af med. Uden tvivl fordi det er vigtigt. Det er som om, det er noget han lige får præciseret på falderebet. Det vil han forsikre os om. For det er vigtigt for os. Og det er noget vi nemt glemmer.

Jeg tror vi alle kender lidt til skuffelsen over, at Jesus lader vente på sig. ”Jeg kommer snart”, sagde han. Ja, men det er 2000 år siden, han sagde det. Det er svært at holde gejsten over 2000 år. Det er svært at holde gejsten i bare kort tid. Bare i mit liv er det svært. Hvor bliver han dog af? Vi bliver trætte af at vente.

Og det er ikke bare fordi, det er vinter og mørkt og regnfuldt, at vi bliver trætte. Nej, han lader vente på sig. Og det er hårdt arbejde at vente og våge og spejde. Det lyder umiddelbart som en nem opgave. Men det er hårdt. Man bliver træt. For man kan ikke lade være med at føle skuffelse og frustration. Hvorfor kommer han dog ikke?

Måske kender vi også til den fristelse at droppe hele det her aspekt med Jesu genkomst. For det bliver bare så konfliktfyldt at forholde sig til det, at han snart kommer, når det ser ud som om han aldrig kommer. Så lad os droppe den del af Bibelen og trosbekendelsen, der handler om Jesu genkomst, eller lad os fortolke den symbolsk på en eller anden måde. For det er ikke til at forsvare at vente så længe. Vi kender godt den fristelse til at droppe det, der synes mere og mere umuligt at tro.

Vi er trætte. Som kristenfolk her i landet tror jeg godt jeg tør sige det: Vi er trætte. Der er måske en eller anden sær trøst i at lægge mærke til én bestemt ting: Hvad finder brudgommen, når han kommer? Ti brudepiger der alle sammen – alle som én – sover! Hvad er trøsten i det? Jo, selv de 5, der kom ind til festen var faldet i søvn.

Hvad er det, der har bedøvet os? Er det fjernsyn og underholdning, internet? Er det materialisme, drømme om penge og hvad man kan købe for penge? Er det den pæne borgerlighed og anseelse?

Ja, det kan godt være. Der er meget, der kan bedøve os, og det kan også være, at vi skal gøre noget ved det.

Men det er ikke det første vi skal. Det første er at søge ind til Jesus. Der – hos ham – er der olie til din lampe. Det er dem med olie på lamperne, der kommer ind til festen. Og olien – den er at finde hos Jesus.

Vi har det måske som en langturschauffør, der sidder bag rattet og bliver mere og mere træt. Han er lige ved at falde i søvn. Gør han det så kører han af vejen og vælter. Se, nu er det jo faktisk ikke i sig selv noget problem, at en chauffør bliver træt. Hvis han bare er klar over det! For så kan han køre ind til siden og få sig en lur eller en kop kaffe, eller hvad han trænger til for at blive frisk igen. Det, der er farligt er, hvis en chauffør bliver træt uden at være klar over det, eller han ignorerer trætheden. Det er dødsensfarligt, at han ikke mener sig så træt som han er. Det værste, der kan ske for os kristne og vores våge-opgave er, at vi tænker: ”Det går jo nok!”

Og derfor fortæller Jesus den her lignelse om brudepigerne. Han fortæller den til sine venner. Og den er på én gang dødsensalvorligt og kærligt ment. For Jesus vil have alle sine venner med til den store fest. Derfor er det ikke meningen at hans ord skal bruges til at slå nogen oven i hovedet med. Men det kan meget vel være, at vi har godt af at få en forskrækkelse. Hvad gør dig så sikker på, at du skal med til den fest? Hellere blive forskrækket nu og her, end når brudgommen kommer. Det vil blive fatalt. Der findes ikke noget mere skrækkeligt, end at Jesus siger til én: ”Jeg kender dig ikke.” Vers 12: ”Sandelig siger jeg dig, jeg kender dig ikke”.

De der ikke bliver frelst, de der ikke kommer med til bryllupsfesten kender ikke Jesus & Jesus kender ikke dem. Om det evige liv lærer Jesus os følgende: ”… dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” Joh 17,3 Olien har med frelsen at gøre, og har du ikke olien, frelsen, troen på Jesus når han kommer igen, så er det for sent at skaffe sig den.

At kende Jesus er evigt liv, men når Jesus kommer igen vil der være en stor del af kristenheden, der ikke kender ham.

Lignelsen siger alvorlige ting om tilstanden i kristenheden i tiden før Jesus kommer igen.

Tiden inden Jesu genkomst vil være en søvnens tid, det er derfor Jesus slutter med ordene: ”Våg derfor”

Der skal være en åndelig søvn som Guds folk bliver lullet ind i og vi lever i en tid, hvor der bliver sunget mange vuggeviser til dem som vil fastholde Bibelsk kristentro.

Man kan bruge billedet af nogen som bor tæt ved en jernbane hvor togene jævnligt kører frem og tilbage, og man vænner sig til det, man hører der ikke længere og man sover uforstyrret om natten. Hvis vore åndelige fædre havde set hvad der er sket i den danske folkekirke og ellers i kristenfolket de sidste 40 år så havde de reageret med stor forfærdelse. Udviklingen er gået med tilpas små skridt, og så reagerer man næsten ikke.

Det er et spørgsmål om tilvænning.

Og det selvransagende spørgsmål som vi hver især må stille os selv er – sover jeg, er kærligheden til Jesus blevet kold, er jeg en af dem der ikke længere vil lade Gud bestemme hvad som er rigtigt og forkert i mit liv, er jeg en af dem der ikke længere vil kende til dommens Gud.

Men hvordan holder vi os åndelig vågen i en tid hvor der bliver sunget mange åndelige vuggeviser som får mennesker til at falde åndeligt i søvn?

Bibelen svarer kun én ting: Hold dig nær til Jesus og din Bibel. Det er af altafgørende betydning for os at vi holder os til Jesus sådan som Guds ord forkynder ham.

Der er vigtigt at vi betoner troens nødvendighed, troen på Jesus er adgangstegnet til Himlen! Jesu lignelse om brudepigerne har dette uhyggelige ved sig, at det alle handler om mennesker, der alle sammen mente om sig selv at de havde denne tro. Alle gik de ud for at møde brudgommen, de gik alle fordi de gerne ville med til festen – og alligevel gik det så grueligt galt for fem af dem. Fordi de ikke havde tænkt på at det kunne gå hen og trække ud. De var uforberedte, da råbet endelig lød.

I dag har vi tændt det andet lys i adventskransen. Det er et vågeblus, som lyser for os, så vi kan holde os vågne. Det skal minde os om, at advent ikke kun er Jesu første komme til jord. Advent er ikke kun optakt til jul, det er også hans andet komme. En forventningsfest. Vi kan også kalde advent en forlovelsesfest, for vi venter på brylluppet. Det er derfor vi våger. Vi kender ikke dagen og timen for brylluppet, men vi ved at det kommer – brylluppet. Eller rettere: Vi ved at han kommer – brudgommen. Vores frelser.

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk