24. søndag efter trinitatis (2018)

24.s.e.trinitatis

Af Jim Sander, Thyborøn

Prædiken til 24. søndag efter Trinitatis 2018

 

Herre Helligånd:

Vi ber dig give dit levende ord et umisteligt liv i vore hjerter, så det bliver vor næste til gavn. Fyld os hver især med kraft og styrke til at gå den vej, du vil at vi ska’ gå.

Derom beder vi i Jesu Kristi velsignede navn. Amen.

 

 

”For vi lever i tro, ikke i det, som kan ses.”

Således hørte vi Paulus fortælle i epistellæsningen fra Andet Korintherbrev lige før. Men hvad er det så, vi åbenbart skal leve i tro på, fordi vi altså ikke ka’ se det? Evangelielæsningen fra Johannesevangeliet gav os svaret, om end det var på en lidt snørklet måde. Her fik vi nemlig fortalt, at: ”Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.” Det fortæller os klart og tydeligt, at Jesus vil ha’ den samme ære, som også Gud Fader ska’ ha’. Og da det jo kun er Gud, vi ska’ ære, må Jesus altså rent logisk være Gud. Og det var jo lige præcis derfor – hørte vi – at jøderne var meget opsat på at slå Jesus ihjel – for han gjorde sig selv til Gud. Og større synd ku’ man ikke forestille sig i jødedommen. Det var blasfemisk ud over alle

grænser. Det vi altså ska’ tro, fordi vi ikke ka’ se det, er det problem, som den kristne kirke har sloges om i henved 1000 år, nemlig Jesu Kristi to naturer. Sand Gud og sandt menneske. Gudssønnen og menneskesønnen. Frelseren og dommeren. Det er hele omdrejningspunktet i denne meget mættede tekst fra Johannesevangeliet. Og det ska’ vi tro på, selvom vi ikke ka’ se det. La’ os derfor begynde med at gå vejen over Hebræerbrevet for at få stillet en præcis definition af troens væsen. Her hører vi således om troen i kapitel 11: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.” Flottere og mere dækkende ka’ man ikke definere troen. Fast tillid og overbevisning i sit hjerte om det, der ikke ses. Det er den levende tro. Den tro, der virker liv i vore hjerter, så vi slet ikke ka’ bli’ færdige med at fortælle andre om Jesus.

Han, som i den ene og samme person, er både Gud og menneske.

I teksten fra Johannes hørte vi Jesus omtale sig selv som Sønnen ikke mindre end 8 gange. Og går vi nu bare to små kapitler tilbage i det samme evangelieskrift fra Johannes, får vi i to små vers i kapitel 3 åbnet vore øjne for hele meningen med Sønnens komme til denne verden. Versene lyder: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.” Og for at understrege at det er hele meningen med sit komme til denne verden, hører vi Jesus fortælle vore hjerter i Matthæus 11: ”Salig er den, der ikke forarges på mig.” For det var jo lige præcis her – hørte vi – at jøderne stod. De var forargede på Jesus – ikke kun fordi han brød samtlige opstillede regler omkring sabbatten – men mest af alt fordi han gjorde sig selv Gud lig og kaldte Gud sin Far. Mere forargelig tale ku’ jøderne ikke forestille sig og i deres forargelse var de nu mere opsatte på at slå Jesus ihjel end nogensinde før. Og for at vi skal slippe fri for denne forargelse, ska’ vi høre godt efter, idet Jesus skelner mellem den time, der er nu, og den time, der skal komme. For i den time der er nu – altså den time du og jeg lever i – ska’ de døde – du og jeg – høre Guds Søns stemme, for at vi gennem den ska’ leve. Så stærkt er Guds Ord, at det formår at gi’ liv til den, der hører det. Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Ved lige præcis at lægge øre til Jesu ord transporterer dette Ord den levende tro ind i vore hjerter, så vi i tillid til dette Ord, ka’ juble og glæde os over vores frelse. Så ka’ vi - i fast tillid til Guds Ord – leve hele vort liv med en bevidsthed om, at vi ikke ska’ stå foran Jesus som dommeren, men som frelseren. Så har vi evigt liv, siger Jesus. Og dette løfte ka’ ikke forandres, for det er Gud selv, der afgiver det. Og han er uforanderligt den samme i går, i dag og i al evighed. Vi ska’ altså ikke tro på Gud, men tro ham, som Jesus sagde, og det vil sige tro ham på alle hans løfter, som Jesus fortæller os om i vor Bibel, som jo på alle måder er løfternes Bog.

Teksten fra Johannesevangeliets femte kapitel, som vi læser eller hører fra i dag – for nu at blive i billedet med hørelsen – er vel nok en af de allervigtigste tekster i vores Bibel overhovedet. For i den får vi hele frelsens økonomi fortalt i ganske få ord. Det er nemlig, hvad Jesus gør gennem talen om de to timer i vers 25 til 29 – den time, som ér nu – og så den time, som skal komme. La’ os derfor se lidt nærmere på disse to tider. Vi begynder med den time, der ér nu. Hvad karakteriserer denne time?

Jo, den kan blandt andet karakteriseres ved at være mulighed for det enkelte menneske til at høre evangeliet. Det var hvad vi hørte Jesus sige: ”Den, der hører mit ord.” Paulus fortæller os meget klart og tydeligt om dette ords eller denne tales drivkraft i Første Korintherbrev, hvor han siger således om sin tale i

kapitel 2: ”Min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.” Det er altså Gud, der al ære ska’ ha’ også når spørgsmålet drejer sig om vores tro. Den er ikke etableret ved hjælp af manipulerende menneskelig visdom, men i kraft af Guds velsignede nåde, og lige præcis derfor ka’ vi i sand og ægte glæde vandre frem mod opfyldelsen i Guds retablerede Paradis. Vi husker nemlig på, at Jesus sagde: ”Den, der hører mit ord”, har evigt liv.” Og for at understrege denne fantastiske trøst til dig og mig uddyber Jesus billedet af denne time i vers 25 ved at fortælle os: ”Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, der hører den, skal leve.” Hvilken formidabel tale er det ikke vi er genstand for her. I denne time begynder vores evige liv. Det er Guds løfte til dig. Du skal ikke dø, men arve evigt liv. Døden er et farvel til denne verden og et goddag til den evige verden, hvor du og jeg skal være sammen med Jesus i evighed. Så meget betyder det, at ta’ imod Jesu levende ord, og la’ det få liv i sit hjerte. Det er troens spring ud på det 70.000 favne dybt vand i fuldstændig tillid til, at Gud holder os oppe. Det er som at stå på gaden og kigge ned i en mørk kælder, hvor ens far står og kalder på en gennem ordene: Spring bare! Jeg griber dig. Og så springe i fast tillid til at ens far griber en.

Det er på alle måder vækkelse af den åndelige døde, så det evige liv nu ka’ leves i sand glæde hos den troende. Det er troens erfaring af, at ha’ evigt liv, som det indre kendetegn på overgangen fra døden til livet. Og vi får også et ydre kendetegn på denne overgang. Den fortæller Johannes os således om i sit Første brevs tredje kapitel: ”Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden.” Kærligheden er altså det ydre tegn på troen, hvori vi vandrer i kærlighed til vor næste med det samme sind, som evangelieskrifterne viser os, var i Jesus Kristus. Glæde og kærlighed er således troens faste følgesvende, fordi troen har sit faste udspring i alle Jesu vidunderlige løfter. Og derfor er den time, som er nu, også arbejdets time, sådan som Jesus begyndte med at fortælle: ”Min Fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.” Livet i sig selv er fremadrettet. Skabt til at arbejde sig frem. Der, hvor der er stilstand, er der død. Hvor vigtigt det er, at vi bruger det gunstige øjeblik – timen nu og her – understreger Jesus kun få kapitler længere fremme i Johannesevangeliet, hvor vi hører ham sige: ”De gerninger, som han (Altså Gud), der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.”

Det er altså meget vigtigt, at vi bruger timen vi har nu og her konstruktivt og arbejdsomt uden at hvile, hele tiden med den time, som kommer, for øje. Den time nemlig, som er skabt til hvile. Det er timen mellem vores fysiske død og opstandelsen. Lige præcis sådan, som vore øjne åbnes for det i Åbenbaringsbogens fjortende kapitel: ”Og jeg hørte en røst fra himlen sige: ”Skriv: Salige er de døde, som fra nu dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.” Det skal være som en god nats søvn, hvor vi friske og udhvilede vågner op til vor sande status som Guds børn – nemlig livet i Guds retablerede Paradis, hvor døden ikke mere ska’ kunne skille os fra vore kære. Hverken sorg, skrig eller pine ska’ vi være vidne til her, for Jesus har gjort alting nyt. Det er på alle måder herliggørelsens time, hvor vi ska’ gå ud af vor grav, hvis ikke vi stadig er i live, når Jesus kommer anden gang til jord for at holde dom over alle mennesker. Det alvorsord, som lyder til os i dag er altså dette, at hvad vi sår i den time, der er nu, skal vi også høste i den time, der kommer. Husk derfor Jesu opbyggelige tale: ”Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Amen.

 

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

du som var, er, og bliver én sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

 

Herre Jesus

Vi takker og priser dig for din tilgivende og livgivende kærlighed. Tak Jesus, at du fuldbragte den frelse af menneskeheden, som var besluttet i det guddommelige rum før alt andet. Åben vore øjne for din nåde, Herre, så vi intet andet ønsker at bekende i denne verden, hvor mørket stadig råder.

Vi ber dig være nær ved alle vore kære, alle vi har i vore hjerter. Led dem hjem til dig, Jesus, i de evige boliger. Derom vil vi med hjertet bede.

Vær hos dem og os alle med din nåde, fred og barmhjertighed. Tak, Jesus, at du lader din sol stå op, så de livgivende stråler ka’ skinne ud over det ganske land. Vi ber dig være synligt tilstede i vor by og fællesskab her i Thyborøn. Vil du på en særlig måde være hos alle vore børn, unge og ældre.

Vil du, herre, lukke de hjerter op, som ikke selv har kræfter dertil. Hjælp os til at se hinanden i broderlig kærlighed og tilgivelse, og fyld os med kraft og styrke til at være levende vidner om din ufattelige kærlighed, så lukkede hjerter lukkes op til undrende betragtning og nyt liv. Vi ber for alle vore institutioner og frivillige fællesskaber. Vær med dem, Jesus, og la dem mærke, at de gør en forskel i den enkeltes liv. Vi ber til dig for alle søens folk, om de er på havet eller i havnen. Vær på en særlig måde dem nær, Jesus, og la’ dem mærke dit nærvær i deres sind.

Tak at du hører vor bøn og møder os med kærlighed.

Vi ber dig særligt i dag om at være nær ved alle de mange skæve eksistenser rundt omkring i vort land, som ikke kan finde mening i deres liv. Åbenbar dig, Herre, i deres hjerter og lad dem mærke, at de er elsket og savnet af dig. Vi ber dig være nær ved alle forfulgte kristne i denne verden. La’ dem mærke din fred i deres hjerter i denne svære tid, Jesus. Det ber vi om.

Giv os kraft og styrke til at være hos den ensomme, mætte den sultende og sidde hos den døende. Derom beder vi, Herre.

Vær hos alle vor lands beslutningstagere og lovgivere. Alle med mandat til at træffe afgørende beslutninger. Hjælp dem til at fordele goderne, så alle føler sig set og hørt. Vi ber for vor dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og hele dronningens hus.

Vær med os i tanke, ord og handling, Herre.

Derom beder vi i dit velsignede navn, Jesus. Amen.

 

Og lad os så rejse os og med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.

Og vi bli’r stående og synger salme 86 vers 5:

”Kom, bange sjæl, at skrive

dig det i hjertet ind,

lad denne glæde drive

igennem sjæl og sind:

at hjælpen er til stede,

at Jesus selv er her,

han vil dig trøste, glæde

og altid have kær.”

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk