21. søndag efter trinitatis (2018)

21.s.e.trinitatis

Af Per Kofoed Munch

 

  1. søndag efter trinitatis Søn d. 21/10 2018. 2 række

Herre vor Gud vi takker for at vi må samles her i dit hus for ære og tilbede dig. Tak for al din kærlighed og nåde imod os. Vi beder nu om, at du også i dag vil lægge dit ord ind i vores hjerte, så vi kan høre, at du taler til os.

Luk 13,1-9

Hvorfor sker der så meget ondt i denne verden? Naturkatastrofer? Terror? Bomber der sprænger? Broer der styrter sammen? Og når sygdom og ulykker kommer helt tæt på, så spørger vi: Lider vi, fordi vi har fortjent det? Det spørgsmål svarer Jesus på i dag. Når nogen rammes af sygdom, modgang og lidelser, siges det ofte: ”Hvad har jeg gjort, siden jeg skal rammes af alt dette?” Hvorfor skal vi rammes så hårdt? Hvad har vi gjort? Disse tanker kan dukke op ved sygdom, men også i hverdagens små hændelser, hvor man f.eks. en tidlig mandag morgen opdager, at ens cykel er punkteret og tænker: Hvad har jeg gjort, siden det skulle ramme mig netop nu? Er det en straf, fordi jeg talte så hårdt til børnene for et øjeblik siden?

Og hvis andre rammes af lidelse og modgang, så siges der: ”Det har de ikke fortjent”.

Er modgang en direkte følge af, at vi har gjort noget forkert?

Lider vi, fordi vi har fortjent det?

Det var en udbredt opfattelse blandt jøderne, at hvis et menneske blev ramt af en lidelse eller ulykke, så skyldtes det en bestemt synd, som det menneske havde gjort. Da de en gang stod over for et menneske, som var født blind, så spurgte de Jesus: Hvem har syndet, ham selv eller hans forældre, siden han er født blind? Jesus svarer: Hverken han eller hans forældre har syndet. Jesus sætter tingene på plads og siger med eftertryk: Nej, vil lider ikke pga. af bestemte synder.

Der er en religion, hvor man mener, at det er sådan: Det er i læren om Karma inden for buddhismen. Her hævder man, at vi lider pga. af noget, vi har gjort tidligere. Lidelsen er altså noget, vi har fortjent. Det er hårdt, umenneskeligt hårdt at være buddhist. Målet for en buddhist er at blive befriet fra legemet, og det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Næstsidste trin på trappen op til at blive befriet fra sit legeme hedder mindfulness.

Jesus lærer os noget helt andet. Da nogle folk fortalte ham om den forskrækkelige hændelse om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr, så spørger Jesus. Betyder det, at de var større syndere end andre galilæere? Svaret er nej.

Eller hvad med de 18, som blev dræbt, da et tårn i Siloa styrtede ned over dem. Var de mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Svaret er: Nej.

Jesus afviser denne forfærdelige tankegang, at vi kan opdele mennesker som større eller mindre syndige alt afhængig af, om de rammes af ulykker eller ej. Og slår han fast med et 7 tommer søm.

Hans Kirks bog om Fiskerne har præget generationer i DK i deres forståelse af kristendom. I denne bog forsøger Hans Kirk at beskrive kristendommen ud fra netop den tankegang, at vi straffes pga. bestemte synder. Følgerne af dette er, at så kan vi gå og holde øje med hinanden og dømme hinanden ude og inde. Men Guds ord lærer os noget andet.

Jobs bog i GT er en stor bog. Vi hører om Jobs store lidelse og modgang. Men så kom der tre venner, og de sagde til Job, at ulykkerne havde ramt ham pga. synd i hans liv. I 37 kap hører vi om vennerne, der gør livet endnu mere uudholdeligt for Job ved at tale om, at det er hans egen skyld. Men så tager Gud ordet i de sidste kapitler og sætter tingene på plads. Vennerne tog fejl. Vi må ikke konkludere, at fordi et menneske lider, så skyldes det en bestemt synd.

Ligesom Jobs venner så tror vi også så ofte, at vi har forstået tingene rigtigt, men vi må bare igen og igen erkende, at vi er låst fast i egne meninger. Jesus vender op og ned på vores opfattelser. Der er så meget, vi misforstår.

Hvad betyder det, at Gud ikke straffer bestemte synder med ulykke? Indebærer det at synden så ikke betyder noget? Kan vi bare synde som det passer os? Nej det er på ingen måde det, som Jesus siger. Vores synd og skyld er en alvorlig sag. Den skal vi bekende for Gud. For syndens løn er døden. Hvis ikke vi bekender vores synder og ikke vil følge Gud, så overlader Gud os til os selv. Det er en alvorlig straf, som kan ramme et menneske og et helt land. Derfor vil Guds folk altid bede til Gud: Forbarm dig over os. Vi har syndet mod dig i tanke, ord og gerning, og det er vores egen skyld. Handl ikke med os efter vores synder, men forbarm dig over os og forlad os alle vores synder.

Vi er alle syndere, vi er alle skyldige i Guds øjne, og hvis ikke vi omvender os, så vil vi rammes af Guds endelige dom, som er langt langt værre end de lidelser, der kan ramme et menneske her i livet. Vi skal ikke være så optaget af at finde synden hos de andre, vi skal ikke opdele de andre i kasser med betegnelsen dum, dummere, dummest, eller sød, sødere og sødest. Vi er alle i den samme kasse. Vi er alle syndere og skyldige over for Gud. Vi har alle brug for Guds nåde. Vi har alle brug for en redningsmand, og han er her hos os i dag. Gud længes efter at sende strømme af befriende nåde over os alle. Denne nåde gør os frie, rige og glade.

I år er det 501 år siden at Martin Luther hamrede sine 95 teser op på døren til Slotskirken i Wittenberg. Da begyndte reformationen.

Martin Luther vovede at vende op og ned på den gængse opfattelse af, hvordan man blev frelst. Igennem lang tid havde folk vænnet sig til, at man ved afladsbreve kunne købe og dermed fortjene sig frelsen og forkorte tiden i skærsilden. Ikke bare nogle enkelte mennesker, men hele kirken havde vænnet sig til, at man kunne gøre sig fortjent til frelsen. Men Martin Luther læste Guds ord og blev grebet af, at Guds ord siger noget andet, end det folk troede. Og han vovede at sige det, han vovede at sige, at et menneske kan ikke gøre sig fortjent til den evige frelse. Det er en gave, som Gud giver til den enkelte. Skriften siger, at af nåde er I frelst ved tro. Det skyldes ikke jer selv, men det er en gave fra Gud. Langsomt gik det op for befolkningen, at de var blevet ført vild af kirkens ledere. Martin Luther gav folket Guds ord tilbage, og han skrev salmer, så folk kunne lære evangeliet i sangens form.

Må det ikke være forgæves at reformationen fandt sted. Også i dag er der brug for en reformation i vor egen kirke. Guds ord er forsvundet. Hvad vil vi gøre ved det? Hovedordet i den kristne tro er nåde, men i dag er ordet nåde blevet et fremmedord og i stedet har Folkereligiøsiteten sejret.

Vi er et folk, som har brug for at genopdage, at vi alle er skyldige i Guds øjne, og at der bare er en vej, hvor vi kan møde den levende Gud og bestå for hans dom. Denne vej hedder Jesus. Han blev ramt af Guds dom, for at du og jeg skal gå fri.

Jesus vil frelse os, og han er selv frelseren. Jesus er Guds gave til os, som han tålmodigt venter på at kunne give til os. Det fortæller han om i den anden lignelse. Der var et figentræ, som i 3 år ikke havde båret frugt. Da sagde ejeren til gartneren: Hug det om: Hvorfor skal det stå og tage plads til ingen nytte. Men gartneren svarede: Lad det stå et år til, så skal jeg gøde og grave om det, og måske det så vil bære frugt næste år.

Sådan er Gud. Vi har fortjent, at han huggede os om, men han er så ualmindelig tålmodig. Som der står skrevet om Gud i Sal 103,8: ”Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab”. Gud handler ikke med os efter fortjeneste, og det skal vi alle være glade for. Gud er tålmodig, barmhjertig og nådig og rig på troskab. Han er langmodig, fordi kærligheden er langmodig. Den holder ud. Andre svigter, men Gud holder ud med os. Når man fælder et træ, så er der noget uigenkaldeligt over det. Man kan ikke gøre det om. Man kan ikke fortryde. Man kan ikke rejse det op igen. Det er fældet, og kan ikke rejses mere. Gud vil ikke hugge os om. Gud vil give os en ny chance. Har han banket på vores dør og bare mødt vores ligegyldighed, så er Gud stadig tålmodig og siger: ”Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i. Jesus er vejen og døren ind til Himmelen: Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans.

Hver søndag er ugens store fest, hvor vi fejrer og markerer, at Gud tager imod os. Han kommer os i møde og siger: Dine synder er udslettet, kastet i havets dyb. Jesus kommer til os med nåde og masser af nåde. Han møder os med nåden.

Jeg har lukket en dør op for dig, siger han. Når man kommer til Jesus, kommer man ikke til en lukket dør, men til en åben dør. Hos Jesus kan vi ånde frit, og gennem den åbne dør kan vi ind i Guds rige og være med til at åbne døre for andre.

Går mit liv i stykker og rammes vi af modgang og lidelser, så lægger vi det alt i hans hænder, som er fyldt med nåde og kærlighed. Han har givet os det løfte, at han går med os alle dage ind til verdens ende. Han lover ikke, at vi slipper for lidelser, men han lover at gå med os alle dage. Det er, som han siger gennem profeten Esajas (43,2). Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig, går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke, for jeg er Herren din Gud.

Om et øjeblik skal vi synge: I dag er nådens tid, i dag er Gud at vinde. Sådan er er det i dag. Men vi ved ikke noget om dagen i morgen. Men i dag er Gud er vinde

Kirkebøn.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er og bliver èn sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Kære Gud, vi takker dig for livet, du giver. Tak for at du altid giver os en ny chance og lader os begynde på en frisk. Tak for din tålmodighed med os.

Trøst og styrk alle som sørger og som har det svært i livet. Vær nær hos dem der lige har mistet en af deres kære og vær nær hos dem, som snart skal dø.

Hold din beskyttende hånd over vort land og folk. Vi beder for regeringen og folketinget. Hjælp og vejled al lovlig øvrighed. Velsign og bevar Dronning Margrete og hele det kongelige hus.

Vi beder for din kirke her i sognet og ud over hele jorden. Bevar din kirke som lys og salt i denne verden. Vi beder for vores MR, provst og biskop.

Vi beder for børnearbejdet. For konfirmanderne og minikonfirmander. Lad dit rige komme og lad din vilje ske.

Lad dit ord i rigt mål komme ud over hele vores sogn. Og må din glæde sprede sig til os alle.   Amen

Meddelelser:

Lad os alle med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle! Amen

 

 

 

 

Formand Broderkredsen

John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk

Indmeldelse

Ring eller skriv til:
John Aaen
Strandvejen 99 A
9970 Strandby
Tlf. 3513 5114 mobil: 2241 1402
john.aaen@strandby.dk